Velbevaret som kriterium

Fredningsmyndigheden har efterfølgende tilkendegivet, at man "havde håbet at udvalget af velbevarede gårde og husmandssteder var større, og at det ved udvælgelsen havde været muligt at finde gode velbevarede repræsentanter for de forskellige både generelle og lokale byggeskikke samt eksempler på gårde opført af lokale bygmestre m.m. Men dette har ikke været muligt, enten fordi gårdene stadig anvendes i aktivt jordbrug, og derfor i vidt omfang var ændret, eller fordi der ikke har været midler til en tilstrækkelig vedligeholdelse af bygningerne, evt. fordi de ikke længere indgår i aktiv drift." (By- og Land, nr.57, 2002)

Af fredningsmyndighedens og Det Særlige Bygningssyns udtalelser fremgår, at dét, der ønskes fredet, skal være velbevaret. Begrebet "velbevaret" anvendes her i to betydninger.

I daglig tale er det velbevarede, dét, som er overleveret i oprindelig skikkelse. Da det er yderst sjældent, at ældre bygninger står urørt, beskriver udtrykket "velbevaret" mere præcist, at omfanget af det oprindelige - her: form og materiale - fortsat er fremtrædende. I eksemplet "Enggården" nævnes da også, at især avlslængerne står "forholdsvis autentiske fra opførelsen". Som reference henvises i øvrigt til byggeskikken i "andelstiden".

Velbevaret beskriver også en bygnings faktuelle bygningsmæssige tilstand. Er bygningen velholdt, er grundlaget for dens fortsatte eksistens til stede. Fokuseres på bevaringstilstanden, udelukkes de bygninger, som er behæftet med mangler, og hvor omkostningskrævende istandsættelsesarbejder vil være nødvendige for, at de fortsat kan bestå. Derved bliver begrebet "velbevaret" indirekte et administrativt kriterium, da der reelt opereres med begrebets modsætning: "misligholdt".

Ud fra det administrative kriterium kan fredningsemner afvises, selvom de er velbevarede i deres oprindelige skikkelse og i øvrigt opfylder betingelserne for fredning. Der er her tale om en politisk afvejning, hvor omkostningerne for ejer og fredningsmyndighed vejer tungere end de fredningsfaglige interesser. Afvejningen kan være berettiget, men vil ofte afføde debat. I de tilfælde, hvor begrebet "velbevaret" gælder begge betydninger - overleveret og velholdt - vil fredningsmyndighedens argumentation for en frednings vigtighed overfor ejer og offentlighed have større vægt.

I en kommentar til "det velbevarede" skriver Peter Dragsbo, at der på Fyn frem til i dag har været "en gammel tradition for at bevare, genbruge og vedligeholde - bl.a. fordi landbrugsbygningerne traditionelt var solide og velbyggede. Derfor kan man selv på for nylig aktive landbrug finde næsten uændrede bygninger fra 1800-tallet eller starten af 1900-tallet. - I Midt-og Nordjylland er det lige modsat…"(Fredning & Bevaring, nr.3, 2002)

Det rejser spørgsmålet, om fredningsmyndigheden i sit videre tema-arbejde med landbrugets bygninger vil være tvunget til at afpasse begrebet "velbevaret" - forstået som grad af oprindelighed - til forholdene i landets forskellige egne.