Materialets opbygning

Den bygningsfredede gård repræsenterer væsentlige arkitektoniske eller kulturhistoriske værdier. Ved en fredning ønskes gården opretholdt både som bygningskultur - hvor den afspejler tidligere tiders levevis og tankesæt, økonomiske og teknologiske formåen - og som et håndgribeligt bygningsanlæg, der bruges og forvaltes her og nu.

Fredningen indebærer nogle begrænsninger med hensyn til, hvor meget de enkelte bygninger kan ændres eller ombygges, hvis værdierne ikke skal lide overlast. På den anden side er det en almindelig erfaring, at bygninger bevares bedst, når de er i brug. Bevaringens problemstilling er afvejningen mellem benyttelse og beskyttelse.

Undersøgelsen falder i to dele. Første del belyser på baggrund af en række udvalgte byggesager praksis ved forvaltningen af de fredede driftsbygninger. Det undersøges, om det er muligt at definere en tålegrænse for bygningsmæssige ændringer set i forhold til de værdier, som det er fredningens sigte at bevare. Anden del giver eksempler på, hvordan mulighederne for genanvendelse kan afprøves gennem handlingsplaner, hvor udgangspunktet er fredningsværdiernes opretholdelse.

Under det forberedende arbejde med at udvælge byggesager og emner for handlingsplaner blev det klart, at det var nødvendigt nærmere at beskrive de referencerammer, som projektet opererer indenfor. I afsnittet om begreber og metoder peges på forskelle i lægmands og fagmands tilgang til bygningsbevaring, hvor aflæsningen og værdisætningen af den historiske bygning er centrale temaer. I afsnittet om bygningsfredning redegøres for fredningsmyndighedens arbejde med landbrugets bygninger. Rammerne for fredningsmyndighedens virke diskuteres, og der skitseres nye måder at forvalte de fredede bygninger på.

Begge afsnit indeholder en række betragtninger, som er ræsonnementer, konklusioner og udspil, der understøttes af resultaterne fra undersøgelserne. Det er således her i de generelle afsnit, at projektets egentlige resultater kommer frem.