Bygningsfredningsarbejdet

Generelt har der været udvist tilbageholdenhed med fredning af landbrugets bygninger, idet det har været en udbredt opfattelse, at fredning af en landbrugsejendoms bygninger vil være et betænkeligt indgreb i et produktionsapparat. Fra ejerside har interessen for fredning været beskeden, dels på grund af de begrænsninger i råderetten over bygningerne, en fredning måtte afføde, dels på grund af en frednings pålæg om at opretholde bygninger, som på et tidspunkt kunne være udtjente både brugs- og bygningsmæssigt.

De tidligste fredninger er overvejende kommet i stand på baggrund af Nationalmuseets bondegårdsundersøgelser og i samspil med forstående ejere. Senere fredninger skyldes initiativ fra lokalmuseer, bevaringsforeninger - men også ejere, som har fremsendt forslag til fredningsmyndigheden. Selv foretog fredningsmyndigheden i 1980-90'erne en række gennemgange af ældre gårde på Fyn og i nærmere udvalgte geografiske områder langs den jyske vestkyst i Sønderjylland, Ribe og Ringkøbing amter.

Ved udgangen af 1996 var der i alt fredet ca. 175 bondegårde og ganske få husmandssteder. Yderligere var 348 herregårde og 104 præstegåde fredet. Af de fredede bondegårde havde nær ved ¾ stuehuse, der var opført før 1850.