Betragtning over "levende bygninger"

Selvom bygningsfredningsloven er en antikvarisk lov, betragtes de fredede bygninger ikke som overleverede monumenter, men som "levende bygninger". Anvendes dette begreb, er den fredede bygning det håndgribelige resultat af en proces, som fortsætter gennem hele bygningens levetid.

Ved fredningen indtræder en ny aktør - fredningsmyndigheden - i processen. Man kan sige, at processen efter fredningen overgår fra at være "fri" - det vil sige: alene på ejerens betingelser - til at være "kontrolleret". I denne sammenhæng vil "fredning" stå for "kontrolleret udvikling".

Fredningsmyndighedens ageren vil i praksis have karakter af modstand eller acceleration. Modstanden kan komme til udtryk i en "forsinkelse" af generelle udviklingstendenser for eksempel gennem krav om fastholdelse af traditionel byggeskik. Omvendt kan fredningsmyndigheden bidrage til at accelerere processen ved for eksempel af fremme nødvendige restaureringsarbejder. Processen vil udspille sig som en dialog mellem ejer og fredningsmyndighed, hvor det er ejeren som i sidste ende afgør processens fremdrift.