Til forside
 

Tålegrænsen - et nyt administrativt begreb

En bygning fredes i den skikkelse, den har på fredningstidspunktet. Fredningsgrundlaget er Det Særlige Bygningssyns motiverede indstilling af bygningen til fredning. Efterfølgende er det fredningsmyndigheden, eventuelt efter at have rådført sig med Bygningssynet, der fastsætter tålegrænsen for ændringer af den fredede bygning.

Ligesom synet på det, der er fredningsværdigt, ændrer sig, vil fredningsmyndighedens tålegrænse forskydes over tid. Fredningsmyndigheden kan således have nægtet tilladelse til bestemte bygningsarbejder, som man i dag vil acceptere - og omvendt.

Tålegrænsen er altid defineret i det materielle - i det håndgribelige. Det er omfanget og karakteren af de bygningsmæssige ændringer, der tillades - eller nægtes - som markerer tålegrænsen.

Tålegrænsen trækkes altid i forbindelse med et konkret byggeprojekt. Tålegrænsen fremkommer på baggrund af en vurdering af projektet, om det er foreneligt med fredningens sigte.

Tålegrænsen kan udmøntes i krav til projektet. Kravene kan vedrøre bygningens hele arkitektoniske fremtoning, formgivningen af detaljer og brugen af materialer, konstruktioner og byggeteknik.

Tålegrænsen kan ikke fastlægges på forhånd. I fredningsbegrundelsen kan der være præciseret særlige værdier, som ønskes opretholdt. I såfald begrænses råderummet for ændringer. Råderummet kan illustreres i en vedligeholdelsesplan, manual eller lignende.

Tålegrænsen vil altid være defineret i forhold til det bestående. Det vil sige, den skikkelse bygningen har ved projektets udarbejdelse.

Tålegrænsen kan undertiden defineres i forhold til dét, som var engang. Det sker, hvor man ønsker at rehabilitere bygningen. Som regel vil der være tale om at fjerne byggeteknisk eller æstetisk "uheldige" tilføjelser, der er påført bygningen. I enkelte tilfælde vil en rehabilitering indebære, at større dele af bygningen tilbageføres til oprindelig skikkelse.

Tålegrænsen relateres i første række til helhedsindtrykket af bygningen. Denne prioritering fremkommer som konsekvens af fredningsbegrundelsens generelle karakter, hvor det er bygningens "kulturhistoriske og arkitektoniske værdier", som søges opretholdt. Helhedsindtrykket relaterer sig til fredningens motiv: "et eksempel på en landbrugsejendom, der illustrerer byggeskikken…".