Fra værdi til strategi

Siden den første bygningsfredningslov fra 1918 og frem til loven af 1979 kunne bygninger fredes i klasse A og i klasse B. Klasse A omfattede de kvalitetsmæssigt særligt fremragende bygninger, mens klasse B omfattede øvrige fredningsværdige bygninger.

En klasse A-fredning indebar kontrol med ethvert bygningsarbejde, der gik ud over almindelig vedligeholdelse, medens en klasse B-fredning oprindelig blot betød, at projekter til bygningsarbejder skulle meddeles fredningsmyndigheden. Det Særlige Bygningssyn kunne ikke modsætte sig gennemførelsen af projekter på B-fredede bygninger.

Den ringe beskyttelse af de B-fredede bygninger blev afbødet lidt ved en lovændring i 1966. B-fredede bygninger i byer og bymæssige bebyggelser, der havde facader mod offentlig gade, vej eller plads, fik disse facader beskyttet, som om de var A-fredede. Det betød, at Det Særlige Bygningssyn nu kunne modsætte sig ændringer af de B-fredede bygningers ydre.

Ved ændringen af bygningsfredningsloven i 1979 blev de to fredningsklasser slået sammen. Alle fredede bygninger har siden været underlagt de samme restriktioner som dem, der havde været gældende for de klasse A-fredede bygninger fra begyndelsen.

Man kan sige, at de to fredningsklasser repræsenterede en sammenhæng mellem værdier og administrationsgrundlag, hvor bygninger med de største værdier blev administreret efter det mest omfattende regelsæt.