Bygningsændringer

De gamle stråtage har været for kostbare at opretholde, hvorfor man måtte ty til enklere og billigere løsninger. Først får driftsbygningerne pandeplader. Det er vanskeligt at afgøre, hvornår denne fremgangsmåde i bygningsvedligeholdelsen tages i brug på Askø.

I 1980 havde stuehuset endnu stråtag på den tagflade, der vender mod gårdspladsen, medens tagfladen til havesiden omkring 1970 var blevet afdækket med grå bølgeeternitplader. Dette har formentlig været begrundet i økonomiske eller forsikringsmæssige forhold (fast tag), men kan også have været udtryk for ejerens ønske om "at være moderne" eller "at have magt over tingene". Stuehuset var tidligere den første større bygning, man så, når man nærmede sig byen.

Bygningernes bindingsværksfacader var endnu i 1980 kalkede over stok og sten. Efter den udenøs' overtagelse af ejendommen opstreges tømmeret. Det er dels den ny ejers "forkærlighed for kontraster", dels hans ønske om at tydeliggøre "den gamle gård", som fører til ændringen af måden at vedligeholde på.

Svinehuset ombygges omkring 1990 til boligformål. De tidligere staldvinduer udskiftes med nye, gamle vinduer fra en beboelsesbygning. Genbrugsvinduerne "slører", hvornår brugsændringen har fundet sted. Men da stuehusets vinduer er af en ældre type end svinehusets, er gårdens kronologi bevaret.

Ved ombygningen udstyres svinehuset med isokernskorsten. Den kan umiddelbart virke "fattig", hvilket dog er i overensstemmelse med helhedsindtrykket af bygningen, hvor en mere markant skorsten ville have virket påtrængende. Indretningen af bygningen er ganske enkel: et alrum med køkken og pejs og et soverum. Væggene står nøgne uden isolering, og til gulvene er anvendt afrensede forskallingsbrædder.

Stuehusets vinduer og vinduerne i det tidligere svinehus er fortsat alle grøntmalede, medens porte, døre, luger og vinduer i de øvrige bygninger er rødmalede.