Bevaringstiltag

Med udgangspunkt i gårdens klassificering som bevaringsværdig kan man spørge, hvilke bevaringstiltag, der så kan anbefales.

Det er vigtigt, at gården bevarer sin anlægsform med fire længer omkring gårdspladsen. Desuden bør de enkelte bygningskroppe opretholdes uforstyrret. Tilbygninger i form af halvtage etc. må være bandlyst. Stuehusets indre bør bevares mest muligt intakt.

Den traditionelle vedligeholdelse af bygningernes ydre må videreføres. Bygningssiderne bør fortsat stå hvidkalkede, og det vil være en kvalitet, at farveholdningen på træværket, med grøn på beboelseshuse og rødt på driftsbygninger, bliver fastholdt. Hvor vinduer og døre er nedslidte, må de repareres, og hvor de er udslidte, må de udskiftes med nye, som har samme karakter.

I diskussionen af tålegrænsen i forhold til det arkitektoniske peges på det ønskelige med et ensartet tagmateriale på stuehuset. Det vil sige, at der også burde lægges pandeplader på den tagflade, som i dag har eternit. I den forbindelse kan skorstenenes udformning justeres og inddækningerne omkring dem udføres med større omhu. Men det ideelle ville dog være, at stuehuset fik et nyt stråtag.

De beskrevne tiltag til gårdens opretholdelse repræsenterer en bevaringsstrategi, som omfatter alle byggeskikkens niveauer: gård-, bygnings-, og bygningselement niveau.