Motivet

I "Kulturhistorisk värdering av bebyggelse" peger antikvaren Axel Unnerbäck på, at autenticitets-begrebet altid må præciseres i forhold til den sammenhæng, hvori det skal bruges. For "autenticiteten har forskelligt indhold afhængig af grundmotivet. I en socialhistorisk værdifuld arbejderbolig ligger autenticiteten ikke bare i planløsningen og den faste indretning, men også i de mange mere eller mindre tydelige spor, som generationers brug har afsat i huset…" (Unnerbäck s.99)

I bogen "Modernismens bygninger - idégrundlag og bevaringssynspunkter" peges på behovet for en nuancering af autenticitetsbegrebet. På baggrund af modernismens tabula rasa bliver autenticiteten i idégrundlaget den vigtigste parameter ved bevaringen af modernismens bygninger. Denne forklares som autenticitet i:

Det vil sige, at autenticiteten ikke alene knytter sig til det materielle. (Welling s.96).

Modellen vil også kunne anvendes på landbrugets driftsbygninger:

Eksempel: Autenticitetsbegrebets brug

Fredningen af ejendommen Enggården i Åsum er begrundet ved, at gården er "et helstøbt eksempel på et mindre fynsk landbrug fra andelstiden" og at "gården og især de tre sammenbyggede avlslænger står forholdsvis autentiske fra opførelsen".

Allerede i identifikationen af fredningsemnet klargøres autenticiteten i idegrundlaget: et mindre landbrug. Gården er fortsat et fungerende landbrug, også selvom driftsformen i dag er en anden end i andelstiden. Der foreligger også autenticitet i kontekst og sted: gården ligger midt i sit produktionslandskab ved Åsum. De tre sammenbyggede driftsbygninger står i fremtoning og i byggeteknik forholdsvis urørte, ligesom de i større eller mindre grad fortsat er en del af produktionsapparatet. Bygningerne kan derfor karakteriseres som autentiske i deres arkitektoniske, teknologiske og funktionelle koncept.