Moderne byggeskik
Byggeskikken er underlagt den teknologiske udvikling. Det gælder
byggeteknikken generelt og herunder brugen af nye materialer og
konstruktioner.
Eksempel: Brugen af tagmaterialer ved driftsbygninger
|
1800
|
1900
|
2000
|
Strå |
|
Cementtegl |
|
Pandeplade |
|
Eternit |
|
Stålplade |
|
Brugen af strå som tagmateriale på alle gårdens
bygninger ophørte i slutningen af 1800-årene. I en
periode anvendtes cementtegl ved nyopførte gårde. I
begyndelsen af 1900-årene vandt pandepladen frem som tagdækningsmateriale
på driftsbygningerne. I sidste halvdel af århundredet
blev eternitpladerne udbredt, hvor de erstattede stråtaget
på de ældre bygninger. Gennem det seneste årti
er bølgede stålplader blevet dominerende ved nyopførte
driftsbygninger, men er sjældent blevet anvendt som erstatning
for andre tagmaterialer ved ældre bygninger.
Med hensyn til driftsbygningernes bygningskonstruktioner kan der
trækkes en parallel til andre bygningskategorier. Sportshallernes
sammenstillede buer af lamineret træ viste, at det var muligt
at opnå store sammenhængende gulvflader og uopdelte
rum. Inden for det seneste tiår er trækonstruktionerne
blevet fortrængt af stålkonstruktioner i nybyggeriet.
Med de nye stålkonstruktioner er der opstået et nyt
begreb "indbygningsspær". Det er muligt at tilpasse
de trapez-formede stålspær individuelt til den enkelte
bygning. Ved indbygningsspær kan en ældre bærende
konstruktion udskiftes, uden at bygningen ændres i det ydre.
Fig 1. Brochure fra Hygind Smedie:
Udsagnet: "Nybygning - hvorfor? Når din går kan
bevare sit pæne ydre og samtidig svare til nutidens krav"
kommer fra lægmand og er således udtryk for det "folkeligt
accepterede" og for det, der opfattes som byggeskik i dag.
Det kan derfor være relevant at tale om moderne byggeskik,
som - i modsætning til traditionel byggeskik - har været
"normativ praksis" i en kortere periode.
|