Betragtning over en "brugsmæssig tålegrænse"

Som nævnt er tålegrænsen defineret i det materielle. En bygnings brug eller en ændret brug af bygningen får i denne forbindelse kun betydning i det omfang, brugen medfører bygningsmæssige ændringer. Det kan i den lille skala være indpasning af nutidige faciliteter eller sammenlægning af mindre rum til større. Men ofte ønsker ejer en mere intensiv brug af bygningen for eksempel ved inddragelse af tidligere ubenyttede loftsrum eller indpasning af en ny funktion i bygningen.

I det omfang fredningsværdierne ikke bliver forulempet, vil fredningsmyndigheden give tilladelse til de ansøgte bygningsændringer. Undertiden kan det ansøgte ikke imødekommes fuldt ud, men efter drøftelse mellem ejer og fredningsmyndighed finder man frem til en reduktion af byggearbejdernes omfang eller en anden måde at udføre dem på. Men ejers ønsker om bygningsændringer kan også være så vidtrækkende, at fredningsmyndigheden må nægte tilladelse.

Da fredningsmyndigheden alene er henvist til at argumentere på baggrund af de ønskede bygningsmæssige ændringer, kan fredningsmyndigheden blot afbøde konsekvenserne af et anvendelses- eller byggeprogram, men er afskåret fra at tage stilling til dette. Det vil sige, at fredningsmyndigheden kun indirekte kan begrænse en bygnings udnyttelse eller modificere en ændret anvendelse, også selvom den påtænkte brug vil bringe de fredningsmæssige værdier i spil.

Man kan i denne forbindelse spørge, om en ejer med rimelighed kan have de samme forventninger til brugen af en fredet bygning som til brugen af en hvilken som helst anden bygning, der ikke er fredet, idet der her ses bort fra regulering efter anden lovgivning.

I anden sammenhæng bruges begrebet "overudnyttelse", hvilket vil sige, at udnyttelsen går ud over dét, som anses for rimeligt eller som overskrider en norm. Ved en fredet bygning kunne normen som udgangspunkt fastsættes til omfanget og karakteren af den brug, bygningen havde på fredningstidspunktet. Det vil sige, at forventningerne til udnyttelsen af en fredet bygning - i princippet - ikke kan overstige den faktiske brug af bygningen på fredningstidspunktet.

Dette vil for eksempel indebære, at et tagrum, som var uudnyttet på fredningstidspunktet, skal forblive urørt, og at fredningsmyndigheden kan nægte tilladelse til ibrugtagning alene med henvisning byggeprogrammet - det vil sige: uden at skulle tage stilling til og argumentere mod selve byggeprojektet.

På fredningstidspunktet vil mange ældre funktionsspecifikke bygninger være ringe udnyttede eller stå ubenyttede hen. Et ønske om ibrugtagning og i givet fald til en anden funktion end den tidligere må anses for rimeligt. Men er det rimeligt at ændre en driftsbygning til feriebolig, hvor de bygningsmæssige konsekvenser åbenbart vil have negativ indvirkning på fredningsværdierne. Et sådant byggeprogram vil ikke bidrage til, at bygningen får en hensigtsmæssig funktion (jf. tidligere), hvorfor det forekommer akavet, at fredningsmyndigheden skal argumentere mod de bygningsmæssige konsekvenser, som fremgår af byggeprojektet. Fredningsmyndigheden bør kunne forkaste programmet, hvorved projektet samtidig bortfalder.

Med en brugsmæssig tålegrænse - defineret i forhold til omfanget og karakteren af bygningsanvendelsen på fredningstidspunktet - vil fredningsmyndigheden i sin administration kunne gå fra en indirekte til en direkte argumentation ved behandlingen af byggesager.