Betragtning over en bevaringsstrategi

Som udgangspunkt er niveauerne udtryk for fredningsmyndighedens ambition i bevaringsarbejdet, men implicit er der tale om en administrativ prioritering af de fredede bygninger.

Niveauerne vil være fredningsmyndighedens oversigtlige reference i forbindelse med behandlingen af byggesager. De to yderniveauer henholdsvis skærper og lemper kravene i bevaringsarbejdet med de fredede bygninger. Man kan sige, at niveauerne beskriver en tilnærmet tålegrænse med hensyn til bygningsændringer og brugsmuligheder.

Niveauernes generelle retningslinier kan konkretiseres i anvisninger for den enkelte bygning. Dette vil for eksempel ske ved udarbejdelse af en restaureringsplan, en manual for vedligeholdelse eller en handlingsplan. Hvor de generelle retningslinier konkretiseres - og fredningsmyndigheden og ejeren af den fredede bygning bliver enige herom - vil der foreligge en fremadrettet bevaringsstrategi.

En aftalt bevaringsstrategi, som i givet fald må tinglyses på ejendommen med den fredede bygning, kan danne grundlag for en økonomisk støttemodel for den fredede bygning. En museal strategi vil betyde, at det offentlige afholder hovedparten af de løbende udgifter til bygningens opretholdelse, medens en strategi, som alene omfatter regulering af bygningens ydre, kun udløser begrænset støtte. Umistelige bygningsdetaljer vil altid opnå en høj grad af støtte, selvom bygningen er placeret i en anden støttekategori.

Det ligger udenfor denne undersøgelse at gå videre med overvejelserne om en administrativ prioritering og en økonomisk støttemodel.