Betragtning over bevaring af byggeskik

I snævreste forstand forbindes byggeskikken med den teknologi, der ligger til grund for den håndgribelige bygning. Det vil sige de materialer og konstruktioner, som den enkelte bygning er sammensat af. I den forstand hviler byggeskikken på et teknologisk grundlag.

Når en bygning fredes med begrundelsen, at bygningen repræsenterer byggeskikken, er det altid det håndgribelige resultat af en bestemt praksis, der fredes. Med rimelighed kan der derfor argumenteres for, at man ved vedligeholdelse og istandsættelse benytter samme byggeteknik. Det vil for de ældre bygningers vedkommende betyde, at traditionel byggeskik bliver opretholdt.

Men de byggetekniske muligheder bliver stadig flere. For eksempel er indbygningsspær blevet almindelige ved landbrugets driftsbygninger. Knytter der sig ikke særlige værdier til den fredede bygnings indretning, bærende konstruktioner m.v. vil det være en mulighed at indsætte stålspær for at opnå en mere anvendelig bygning.

Accepteres brugen af den ny byggeteknik, som indgår i moderne byggeskik, vil det indebære at fredningsbegrundelsens byggeskik bliver transformeret til byggeskikken som kontinuerlig praksis. Det vil i det konkrete tilfælde sige, at byggeskikken ikke længere bevares som resultat af en bestemt praksis men opretholdes som levende praksis i pagt med den teknologiske udvikling.

Af hensyn til bevaringen af særlige bygningsdele er det ikke ualmindeligt, at man anvender nutidige teknologiske løsninger: vægge understøbes, bindingsværk spændes sammen med wirer m.v. Disse indgreb registreres sjældent i bygningens ydre, og ofte vil de også være skjult i det indre. De opfattes derfor ikke som forringende for bygningens udsagn om, at den repræsenterer traditionel byggeskik. Det er først når indgrebene ændrer ved bygningens ydre, at man anser den traditionelle byggeskik for fraveget.