Betragtning over valget mellem byggeskik og arkitektur

Den fredede gård eller bygning kan - ved sin klassificering som fredet - betragtes for unik. Og der er heller ikke to gårde eller bygninger, som er ens. Med fredningen ønskes gården eller bygningen opretholdt i sine væsentlige træk, og er fredningen begrundet i byggeskikken, må man ved et restaureringsarbejde forholde sig hertil.

Det er almindeligt accepteret, at opretholdelsen af den unikke bygning tillader individuelle arkitektoniske løsninger under forudsætning af, at ændringerne udføres kvalificeret og med respekt for helheden. Men en ny form, et nyt materiale eller en ny konstruktion vil altid ændre opfattelsen af bygningen. Bygningen kan få tilført ny arkitektonisk værdi, medens "nutidsmarkøren" vil svække bygningens værdi som overleveret historisk bygning.

Mødet mellem gammelt og nyt giver bygningen en ny tidsdimension. Der er nu ikke blot tale om en historisk bygning, men om en bygning, som har begyndt et nyt liv. I sin yderste konsekvens skulle dette føre til reformulering af fredningsbegrundelsen. Dette behøver ikke at udelukke den individuelle arkitektoniske løsning. Man må blot gøre sig klart, at den sigter på netop dén bestemte bygning, og derfor ikke bør gentages ukritisk ved andre bygninger. Ud fra et bogholderprincip må det derfor sikres, at en anden bygning, som repræsenterer samme byggeskik, kan bevares mere intakt.

Som nævnt tidligere indgår der elementer af byggeskik i al arkitektur, ligesom der er elementer af arkitektur i byggeskik. Det vil være arkitekten som i det konkrete restaureringsarbejde definerer tålegrænsen mellem "nutidsmarkør" og byggeskik.