Fremgangsmåden

Den første aflæsning vil omfatte gården som anlægstype i modsætning til andre anlæg i kulturlandskabet. Gården består af et bygningskompleks med næromgivelser. I dette helhedsbillede vil det ofte kunne ses, om gården fortsat drives landbrugsmæssigt. Bygningskomplekset omfatter et stuehus og et vist antal driftsbygninger opført til forskellige formål. I dette billede registreres i hvilket omfang, driftsbygningerne fortsat er en del af produktionsapparatet, anvendes på anden måde eller står tomme.

På bygningsniveau tager aflæsningen af den enkelte driftsbygning udgangspunkt i tre forhold: hovedformen, (der ofte vil afspejle den oprindelige funktion), facadekonstruktionen (bindingsværk eller grundmur) og tagmaterialet (strå eller pladematerialer). På bygningselement-niveau aflæses gamle og nyere formelementer (vinduer, døre og porte) og den overfladebehandling, de anvendte materialer har fået (kalk, tjære, maling).

Ændringer af bygningens hovedform og mængden af nyere formelementer - ombygningsgraden - vil være bestemmende for, om bygningen fortsat vil blive aflæst som gammel. Bygningsændringer vil lettere kunne aflæses, hvis gårdens øvrige bygninger står i ældre skikkelse og derfor kan fungere som reference. Har gårdens andre bygninger også fået tilført nyere bygningskomponenter, reduceres mulighederne for at tidsbestemme såvel den enkelte bygning som helheden.

Undertiden er der i bevaringsøjemed taget særlige hensyn til det bestående. Det kan være ved fortsat brug af gamle formelementer eller ved, at nye er søgt tilpasset, så de får karakter af at være gamle. Nye bygningskomponenter kan også være gemt af vejen. Porte og luger er bevaret eller fornyet, men bag dem er anbragt moderne vindues- og dørpartier med store glas. Ved driftsbygninger, som har fået ændret anvendelse, vil antallet af vinduer ofte være forøget for at opnå bedre dagslys inde i bygningerne.