Fremgangsmåden

Hvert emne er identificeret ved sin geografiske beliggenhed. Der er alene tale om jyske ejendomme, hvilket muligvis afspejler større forandringer indenfor landbruget i Jylland end i andre egne af landet. Når det fynske område ikke optræder, kan det således skyldes, at man ikke her i samme grad har følt sig presset til omfattende moderniseringer, hvilket yderligere kan have medvirket til en fynsk "genbrugskultur" - et forhold som Peter Dragsbo er inde på. (Dragsbo s. 241)

I skemaform er der redegjort for fredningsforholdene herunder, hvilke bygninger fredningen omfatter. De enkelte bygninger er identificeret ved deres BBR-nummer og funktionsbetegnelse. Huller i nummereringen skyldes, at ejendommen omfatter flere bygninger end dem, der er fredede.

Den ældste fredning stammer fra 1918, den seneste er gennemført i 1995. Frem til lovændringen i 1979, hvor fredningsklasserne blev slået sammen, er driftsbygningerne overvejende fredet i klasse B. Flere ejendomme er omfattet af en bevaringsdeklaration. Den er næsten altid kommet i stand i forbindelse med, at der til et byggearbejde er ydet økonomisk støtte. I enkelte tilfælde er fredningen blevet udvidet til at omfatte flere bygninger, medens der i andre er sket en administrativ præcisering af fredningens omfang.

Herefter følger en kort beskrivelse af gårdens historie med en karakteristik af gårdens fremtræden i dag.

I afsnittet om fredningssagen redegøres for, hvem der foreslog fredning og med hvilket motiv. Alle ejendommene er fredet på ejers eller det lokale museums foranledning. Hos ejerne spores lige dele veneration for de gamle bygninger og økonomiske problemer omkring bygningernes opretholdelse, medens museerne peger på behovet for sikring af de bygningskulturelle værdier.

Fredningsmyndighedens holdning til ønsket om fredning danner baggrund for det egentlige fredningsforslag, som forelægges Det Særlige Bygningssyn. Bygningssynets begrundede indstilling af bygningerne til fredning, danner efterfølgende basis for fredningens gennemførelse og senere for fredningsmyndighedens administration. Ved de ældre fredninger er begrundelsen ofte summarisk, idet der alene henvises til, at bygningerne opfylder lovens krav om at besidde arkitektoniske og kulturhistoriske værdier.

Herefter gennemgås alle byggesagerne ved driftsbygningerne på den enkelte ejendom i kronologisk orden. Byggesagerne på de fredede stuehuse og hovedbygninger falder udenfor denne undersøgelses emne.

Ejer eller dennes rådgiver fremsender et forslag til påtænkte bygningsarbejder. Dette omfatter et mere eller mindre udførligt tegningsmateriale og en mere eller mindre uddybende beskrivelse. I nogen tilfælde kan fredningsmyndigheden umiddelbart meddele tilladelse til de påtænkte bygningsarbejder eventuelt med særlige krav til måden, de skal udføres på. Men ofte er byggesagerne mere komplicerede, idet afstanden mellem ejerens ønsker og fredningsmyndighedens betænkeligheder er for stor. Fredningsmyndigheden kan bede om yderligere materiale, der belyser de påtænkte byggearbejder, eller myndigheden beder en konsulent om at være behjælpelig med at udarbejde et projekt.

Hvor der er tale om større eller principielle byggesager, forelægger fredningsmyndigheden disse for Det Særlige Bygningssyn med henblik på at få Bygningssynets udtalelse hertil. Først efter en undertiden langvarig dialog mellem ejer og fredningsmyndighed, falder sagen på plads, når en løsning, som begge parter kan affinde sig med, foreligger.

I sagsgennemgangen omtales ejernes ansøgninger om økonomisk støtte til bygningsarbejder og fredningsmyndighedens behandling heraf kun sporadisk, da byggeriets økonomi ligger udenfor undersøgelsens emne. Enkelte eksempler er dog medtaget, hvor det har været relevant i sammenhængen.