Østergård

Østergårdsvej 5, 8870 Langå
Matr.nr. 1 d, Østergård Hgd., Houlbjerg
Langå Kommune, Århus Amt

Fredningsforhold
1993: Stuehuset med lukket veranda og granittrappe, den trempelbyggede ko- og kalvestald, den trempelbyggede staldlænge med hestestald og vognport, agerumsladen samt murene, der forbinder agerumsladen med de to staldlænger. Endvidere kornmagasinbygningen og herskabsstalden
1994: Bevaringsdeklaration i.h.t. bygningsfredningsloven

Identifikation:
Bygning 001: stuehus (nordvestlig bygning)
Bygning 003: ko-og kalvestald (nordøstlænge)
Bygning 004: agerumslade (sydøstlænge)
Bygning 005: arbejdsheste- og svinestald og vognport (sydvestlænge)
Bygning 006: herskabsstald (vestre endebygning)
Bygning 009: kornmagasin (nordre endebygning)

Fig 1: Oversigtstegning af gårdanlægget

Beskrivelse
Østergård nævnes første gang i skrevne kilder år 1400. I 1600-årene kom gården under grevskabet Frijsenborg. Ved dettes opløsning i 1920 blev gården afgivet til udstykning, hvor hovedparcellen blev afhændet til den daværende forpagter. Det fredede anlæg omfatter et fritliggende stuehus og en trefløjet avlsgård.

Stuehuset er en 9 fags grundmuret étetages bygning i røde sten på høj sokkel med høj trappe til gårdsiden og lukket veranda til havesiden. Overfor stuehuset, for enden af den store gårdsplads, ligger agerumsladen. Denne er ved mure forbundet til den tidligere ko-og kalvestald mod nord og den tidligere svine- og arbejdshestestald og vognport mod syd. Det er grundmurede bygninger i røde sten. Agerumsladens afvalmede tag er dækket af diagonallagt eternitskifer, medens staldbygningerne har trempelopbygget tagkonstruktion dækket af bølgeeternit. Stuehuset og de nævnte avlsbygninger er opført 1839-40.

For enden af den nordlige staldlænge findes kornmagasinet med mølleri, kalvestald og mælkerum i stueplan. Det er en toetages rødstensbygning på kampestensfundament med luger og hejsebom i gavlen. Som pendant hertil, for enden af den sydlige staldlænge, ligger herskabsstalden. Over stalden findes kamre til kusk og rideknægt. De to bygninger er føjet til anlægget i 1904.

Østergård er et fungerende landbrug.

Fig 2: Avlsgården med agerumsladen set fra hovedbygningen 1997

Fig 3: Kornmagasinbygningen og ko-og kalvestalden 1997

Fig 4: Herskabsstalden, vognporten og arbejdsheste- og svinestalden 1997

Fredningssagen
I august 1992 foreslår Museet i Langå fredning af det samlede bygningskompleks under indtryk af et forestående ejerskifte. Som begrundelse anfører museet: "Komplekset udgør en sjælden helhed, der uforstyrret smukt ligger umiddelbart syd for Gudenå, med jorder grænsende til såvel Gudenå som Lilleå". Desuden står såvel hovedbygningen som driftsbygningerne uændrede.

I en udtalelse fra oktober 1992 anbefaler Langå Byråd fredning af ejendommen "Østergård Hovedgård", idet kommunen gennem de senere år har sat "ekstra kræfter ind på at værne områder af bred rekreativ værdi langs Gudenå". Det er byrådets opfattelse, "at en fredning af ejendommen vil være et værdifuldt supplement til det rekreative nærområde". Endvidere henviser byrådet til en rapport fra Århus Amt om "Kulturhistoriske bevaringsinteresser - nyere tid", hvori det påpeges, at "Østergård er af stor kulturhistorisk interesse i kraft af gårdens ensomme beliggenhed i ålandskabet … af gårdens betydning som en del af Gudenå's kulturhistorie og …gårdens tilknytning til grevskabet Frijsenborg".

Fredningsforslaget bliver i december 1992 forelagt Det Særlige Bygningssyn. Af beslutningsreferatet fra mødet fremgår: "Bygningssynet fandt, at Østergård Hovedgårds bygninger som repræsentant for dansk landbrugs udvikling omkring 1800-tallets midte som helhed udgør et overordentligt bevaringsværdigt anlæg. Bygningssynet fandt endvidere, at en stor del af bygningerne har så væsentlige kulturhistoriske og arkitektoniske værdier, at det begrunder en fredning, uanset at nogle af bygningerne endnu ikke er 100 år gamle."

Herefter opregnes de bygninger som indstilles til fredning (jf. fredningens omfang ovenfor). "Bygningssynet fandt derimod, at stakladen og den forfaldne smedje og karlekammerbygningen på grund af deres dårlige vedligeholdelsestilstand ikke længere besidder de kvaliteter, der begrunder en fredning. Bygningssynet fandt imidlertid, at disse bygninger i henseende til placering indgår i en værdifuld disponering af det samlede område".

I december 1992 spørger ejeren til Bygningssynets indstilling - og orienteres herom - men først i marts 1993 foreligger styrelsens skriftlige underretning om, at Østergård påtænkes fredet. Efterfølgende beklager Bygningsfredningskontoret, at igangsætningen af fredningssagen har trukket ud, hvilket skyldes, at kontoret ved årsskiftet er overført fra Planstyrelsen til Skov- og Naturstyrelsen. Samtidig fastslås det: "Med hensyn til den påtænkte fredning retsvirkninger er disse indtrådt ved Deres modtagelse af meddelelsen om påtænkt fredning. Byggearbejder foretaget før denne dato har Bygningsfredningskontoret følgelig taget til efterretning. Bygningsfredningen tager således udgangspunkt i bygningernes tilstand og fremtræden pr. 25. marts 1993."

På dette tidspunkt er de bygninger, som ikke blev indstillet til fredning: stakladen, smedjen og karlekammerbygningen, nedtaget. Efter et møde med ejeren i april 1993 træffer Skov- og Naturstyrelsen i juni endelig beslutning om fredning.

Byggearbejder
Men allerede medio januar 1993 er der blevet afholdt møde på Østergård med henblik på at afklare en eventuel frednings konsekvenser set i lyset af de tanker, ejeren har gjort sig med hensyn til anlæggets fremtid. I forlængelse heraf beder Skov- og Naturstyrelsen arkitekt Nikolaj Hyllestad om: at undersøge bygningernes oprindelige tagbelægning, at opmåle forbindelsesmurene mellem agerumsladen og de to staldbygninger med henblik på reparation, evt. nedtagning og genopsætning, samt, at udarbejde forslag til porte i staldlængernes gavle og port i kostaldens nordvendte langside.

Ultimo januar 1993 ansøger Bygningskontoret for Landboorganisationernes bygningsudvalg for Århus Amt, Kurt Søndergård, om tilladelse til ændringer af nordfløjen, agerumsladen og sydfløjen med følgende program:

Nordlængen skal nyindrettes til halmlade. Bygningsarbejderne vil omfatte: fjernelse af eksisterende kostaldsinventar og efterfølgende støbning af nyt betongulv, indsætning af en stålrammekonstruktion under den eksisterende tagkonstruktion, samt etablering af ny port i gavlen og to porte i den nordlige langside m.v. I agerumsladen ændres planlageret. Motorhuset på ladens vestside, der er en senere tilføjelse, nedrives. De to forbindelsesmure mellem agerumsladen og henholdsvis nord- og sydlængen sættes i stand. En del af sydlængen vil blive nyindrettet til værkstedsbrug. Bygningsarbejderne her omfatter: fjernelse af det eksisterende svinestaldsinventar og udstøbning af betongulv, indsætning af en stålrammekonstruktion under den eksisterende tagkonstruktion, samt etablering af ny port i gavlen m.v.

Fig 5: Kostalden, tværsnit, 1993 (Bygningskontoret)

Fig 6: Kostalden, tværsnit efter indsætning af stålspær, 1993 (Bygningskontoret)

Ultimo februar 1993 fremsender Bygningskontoret ansøgning om tilladelse til renovering og nyindretning af stuehuset. Istandsættelsen af stuehuset omfattes ikke af denne undersøgelse, og den vil ikke blive omtalt yderligere.

Undersøgelse
I marts 1993 foreligger resultatet af arkitektens undersøgelse.

Staldlængernes tagkonstruktion har oprindelig haft ca. 45 graders rejsning. Tagfladerne var stråtækte og forsynet med flere lugekviste. Efter et ejerskifte i 1926 påbygges den nuværende trempelkonstruktion. Tagdækningen på den lavere tagrejsning var oprindelig falsede cementtagsten. De er senere udskiftet med bølgeeternitplader. Også agerumsladen har oprindelig været stråtækt. Den nuværende tagdækning er diagonalt lagte eternitskiferplader.

Kornmagasinet og herskabsstalden var oprindelig spåntækte. Formentlig på grund af den lave hældning (ca.30 grader) er spånen efterfølgende blevet dækket med tjærepap. Sådan fremtræder de i 1926. Herefter er der - samtidig med staldlængerne - blevet lagt cementtagsten oven på paptaget. Tagdækningen er delvis fornyet med bølgeeternit.

Arkitekten anbefaler, at staldlængerne får en let tagbeklædning, som for eksempel diagonallagte eternitskifer af samme type som den, der ligger på agerumladens tag. De to tværfløje foreslås befriet for cementtagsten og bølgeeternitplader. Det må vurderes, om det gamle tagpaptag kan genanvendes som underlag for et nyt spåntag. Et alternativ kunne være, at udføre et listetækket tagpaptag på nyt underlag.

Med hensyn til spørgsmålet om nye porte, konstaterer arkitekten, at nordlængens østgavl tidligere har haft en dobbeltfløjet indadgående port. Desuden er flere af bygningernes porte, blandt andet agerumsladens, dobbeltfløjede akseporte. Arkitekten foreslår derfor, at portene i staldlængernes gavle udføres som indadgående, dobbeltfløjede akseporte med revler, skrårevler samt høvlet og pløjet plankebeklædning. Da de to ny porte i nordlængens nordfacade vil række op i trempelkonstruktionen foreslås det, at der over hver portåbning opføres en lav trekantsfronton. Arkitekten fremsender tegningsforslag til portene tillige med en opmåling af de forbindende mure og en vurdering af murenes tilstand.

Tilladelse
I marts 1993 giver Skov- og Naturstyrelsen tilladelse til de ansøgte bygningsarbejder på staldlængerne "under forudsætning af:

Styrelsen anbefaler, at der knyttes en restaureringskyndig arkitekt til færdigprojektering og tilsyn. Samtidig oplyser styrelsen om, at der kan søges om økonomisk tilskud til visse af arbejderne.

I april 1993 svarer Bygningskontoret på styrelsens godkendelsesskrivelse. Bygningskontoret er ind-stillet på at efterkomme styrelsens krav til arbejderne på avlslængerne og ansøger om økonomisk støtte.

Fig 7: Ko-og kalvestalden indrettet til løsdrift 1997

Porte
Bygningskontoret udarbejder nu forslag til gavlporte i nord-og syd fløjen. Efter Styrelsens opfattelse må der imidlertid tages nærmere stilling til detaljeringen omkring portene: "Af arkitektoniske grunde har det været foreslået, at portåbningens vandrette overside kunne udføres som en beton-bjælke i stedet for med ståltegl. Med forslag til indramning af portene kan det overvejes, at denne indramning udføres med en 1/4 -stens fremspring i forhold til murværket således, at den vandrette del af portåbningen mures med lodretstillede sten. Det kan også overvejes at udføre indramning om porten helt i beton og måske derved undgå profiljernet i bagmuren. I den forbindelse må det undersøges, om der som tegnet, er tale om hulmur eller massivt murværk".

I juni 1993 fremsender Styrelsen arkitekt Nikolaj Hyllestads forslag til, hvordan de nye porte i ko- og kalvestaldens nordside kan udformes "med hensyn til det arkitektoniske udtryk". I august 1993 foreslår Bygningskontoret betonindramning af galvportene. Samtidig oplyses det, at nye porte i ko-staldens nordside ikke længere er aktuelle. Styrelsen svarer, at man ikke har yderligere kommentarer.

Fig 8: Forslag til porte og princip ved akseport 1993 (NH)

Tagdækning
På baggrund af arkitektens undersøgelser og konklusioner vedrørende tagdækningen foreslår Styrelsen i september 1993, "at der i forbindelse med eventuelle forestående tagarbejder optages drøftelse for at fastlægge materialevalget til avlslængernes tagbeklædning på længere sigt." Og i april 1994 godkender styrelsen telefonisk et listedækket tagpaptag på staldlængerne, kornmagasinet og herskabsstalden.

Renovering af kornmagasinet og herskabsstalden
Ultimo maj 1994 foreligger Bygningskontorets udbudsmateriale på renoveringen af kornmagasinet og herskabsstalden.

Medio juni 1994 svarer styrelsen: "Styrelsen vil være indstillet på at give den fornødne tilladelse til arbejdet, men inden tilladelse kan gives, må der fremsendes et gennemarbejdet projekt, idet det foreliggende materiale ikke i tilstrækkelig grad belyser og dokumenterer konstruktioner og fremgangsmåde." Styrelsen ønsker "tegninger, der viser listernes placering og udstrækning på den fremtidige tagpapdækning på de to bygninger. Desuden må der fremsendes tegninger, der detaljeret viser snit i tagkonstruktion, udhæng og vindskeder, ventilationsspalters udstrækning - placering og udformning, etageadskillelse, øvrige del af bjælkelagskonstruktion, nye udvendige døre og lemme og ny trappe." Endelig forudsætter styrelsen, "at der fremsendes nyt forslag til afsværtning af tagværk såfremt en sådan foranstaltning vil vise sig nødvendig, at rendejern stemmes ned i brædde- / kryds-finerunderlaget, at træet ikke "sværtes", at hanebånd og øvrige tømmerkonstruktioner ikke males sorte, at den beskrevne bræddebeklædning udføres som ru brædder…og at det dokumenteres, at bræddebeklædningen kan godkendes i brandmæssig henseende."

Medio juli 1994 foreligger yderligere materiale, herunder opmåling af etageadskillelse, trappe og tagudhæng fra Bygningskontoret, der gerne vil have arbejderne tilendebragt før 1.september 1994. Imidlertid må styrelsen den 4. august 1994 - på baggrund af en telefonsamtale - med beklagelse konstatere, "at arbejdet er igangsat uden forudgående tilladelse i henhold til bygningsfredningslovens § 10".

Styrelsen meddeler dog tilladelse under forudsætning af:

Styrelsen tilføjer, at man "har forstået, at der ikke er taget beslutning om anvendelse af mejeribygningen og herskabsstalden bortset fra, at staldindretningen opretholdes…"og "vil derfor anbefale, at de anførte isolerings- og beklædningsarbejder ikke udføres i forbindelse med de igangværende arbejder for ikke at stå i vejen for senere planlægning og indretning af de to bygninger." Styrelsen opregner samtidig, hvilke betingelser, der i givet fald skal opfyldes i forbindelse hermed.

Den 2. september 1994 besigtiger styrelsen arbejderne, som nu "er afsluttet og veludførte." Bygningskontoret udleverer tegninger, der beskriver arbejderne: Indvendige beklædningsarbejde er udeladt, ventilationshætter er fjernet, tagdækningen er udført med trekantlister. Desuden foreligger detaljetegninger af kælderdør og lemme, galv- og sternudhæng, samt tegninger, der viser etageadskillelsen med nye gulvbjælker og trappe.

Nyindretning af arbejdshestestalden
I december 1995 ansøger Bygningskontoret om tilladelse til i arbejdshestestalden at indsætte en ny bærende stålrammekonstruktion under de eksisterende trækonstruktioner samt at fjerne overflødige konstruktioner og etageadskillelsen. Det eksisterende inventar vil blive ryddet, og der skal støbes nyt betongulv.

Styrelsen forelægger projektet for Det Særlige Bygningssyn i januar 1996 til udtalelse: "Bygningssynet finder, at man af hensyn til den fortsatte landbrugsdrift ikke vil afvise indretning af garage og værksted for landbrugsmaskiner i hestestalden, således at bygningen får en hensigtsmæssig funktion og derved tjener til dens opretholdelse på længere sigt. Bygningssynet lægger vægt på, at længens hovedstruktur som trempelbygning bevares, at der i øvrigt ikke sker ændringer af bygningen udvendigt, og at der med herskabsstalden i bygningen fra 1904, fortsat er bevaret en hestestald på Langå Østergård"

På baggrund af Bygningssynets udtalelse meddeler styrelsen tilladelse ultimo februar 1995 - og arbejderne udføres.

Fig 9: Gavl med ny port til den tidligere svinestald 1997

Fig 10: Nyindretning med stålspær i den tidligere svinestald 1997