Kærbygård

Kærbyvej 9,11 og 13, 8200 Århus N
Matr. nr. 1a, Kærbygård Hgd, Kasted
Århus kommune, Århus Amt

Fredningsforhold

1990: Den trefløjede hovedbygning og avlsgårdens to parallelle længer

Identifikation:
Bygning 001: hovedbygning, (sydfløj)
Bygning 002: sidefløj, (østfløj i hovedbygning)
Bygning 003: sidefløj, (vestfløj i hovedbygning)
Bygning 004: staldbygning til svinehold
Bygning 005: garage og vognport

Fig 1: Oversigtstegning af gårdanlægget

Beskrivelse
Kærbygård skal omkring 1680 være flyttet til sin nuværende beliggenhed nord for Egå og Kasted landsby. Den trefløjede hovedbygning er opført omkring 1768 i bindingsværk. Ved en ombygning omkring 1880 er facaderne mod gårdspladsen og de to sidefløjes frie gavle mod nord blevet omsat i grundmur. De fremtræder med detaljer i ny-renaissance-stil og hvidkalkede, men har formentlig tidligere stået med røde murflader og sandstensbånd. I 1940'er blev hovedbygningen istandsat ved stadsarkitekt Frederik Draiby, Århus.

Avlsgårdens to ensartede parallelle bygninger - den vestlige med tilbygning mod vest - er opført i 1928. Bygningerne er grundmurede med bræddeklædte trempler og ca. 40 graders taghældning. Gavlene har kamtakker, og tagene er dækket af bølgeeternit. Murværket er gulkalket, medens de bræddeklædte trempler tillige med døre og porte er rødmalede. Uden for det egentlige anlæg findes vest for avlsgården yderligere to bygninger: sydligst en kampestensbygning fra 1900 og nordligst en stor bræddeklædt lade opført 1940.

Kærbygård er et fungerende landbrug.

Fig 2: Gården i landskabet 2001

Fredningssagen
I januar 1986 retter I/S Kjærbygaard henvendelse til Fredningsstyrelsen om at se med velvilje på fredning af den gamle hovedbygning. Der henvises til omtale i Trap Danmark og Danske Slotte og Herregårde. I april 1986 svarer styrelsen, at sagen har været forelagt Det Særlige Bygningssyn. "Bygningssynet fandt imidlertid ikke, at bygningerne repræsenterer tilstrækkelige arkitektoniske og kulturhistoriske værdier til at kunne indstilles til fredning. Bygningsanlægget må dog anses for klart bevaringsværdigt. Da en anbefaling fra Bygningssynet er en forudsætning for fredning, har styrelsen ikke mulighed for at gå videre med sagen."

To år senere - i juli 1988 - ansøger I/S Kjærbygaard på ny om fredning. I mellemtiden er hovedbygningen blevet dokumenteret af arkitekt Klaus Madsen i forbindelse med en afgangsopgave ved Arkitektskolen i Århus. I lyset heraf, og som led i styrelsens opfølgning af Herregårdsudvalgets betænkning - "Betænkning om bevaringen af den danske herregård" fra 1987 - beder Planstyrelsen i november 1988 arkitekt Erik Einar Holm om at besigtige ejendommen

Resultatet foreligger i juni 1989: "Kjærbygård rummer mange kvaliteter og med den rigtige, fremtidige behandling er der gode muligheder for at rette op på svagheder og herigennem opnå en væsentlig forbedring af den arkitektoniske kvalitet. Efter min opfattelse et samlet anlæg - hovedbygning og avlsgård - der påkalder sig stor bevaringsinteresse".

Styrelsen forelægger herefter - i august 1989 - et udvidet fredningsforslag for Det Særlige Bygningssyn, der indstiller hovedbygningen med sidefløje samt avlslængerne til fredning "af arkitektoniske og kulturhistoriske grunde". Under den efterfølgende høring "tiltræder" Århus Kommune indstillingen og henviser til "at omgivelsesfredning omkring Kasted Kirke omfatter en del af Kærbygårds jorder, og det er med tilfredshed, at vi erfarer bestræbelserne for fredning af Kjærbygård Hovedgård". I februar 1990 træffer Planstyrelsen beslutning om fredning.

Fig 3: Hovedbygningen og staldbygningen 2001

Fig 4: Staldbygningens gårdside 2001

Fig 5: Staldbygningens nordgavl og sidebygningen 2001

Istandsættelsesplan
I 1991 får Kærbygård ny ejer, og arkitekt Erik Einar Holm engageres til at gennemgå de fredede bygninger med henblik på at forberede og tilrettelægge de fremtidige istandsættelses- og ombygningsarbejder. I foråret 1992 formulerer arkitekten ejerens planer, der i første række drejer sig om ombygning og istandsættelse af hovedbygningens indre. På sigt kan det komme på tale at istandsætte gårdfacadernes gesimsbånd og indfatninger og ændre facadernes farveholdning. Reparationsarbejder på tegltagene m.v. må forudses.

Med hensyn til avlsbygningerne vil ejeren gerne have mulighed for i den østlige længe at fjerne etageadskillelsen og i stedet opsætte fritspændende, indvendige stål- eller limtræsdragere med henblik på at anvende bygningen til tørreri/halmlager. Det vil i den forbindelse være nødvendigt at etablere en ca. 3 m bred og 3 m høj port. Et par måneder senere fremsender arkitekten detaljeret forslag til istandsættelse, ombygning og nyindretning af de 7 vestligste fag i hovedbygningen.

Sagens behandling
I juni 1992 godkender styrelsen de påtænkte byggearbejder i hovedbygningens indre. "Med hensyn til istandsættelse af tag og facade, er det Planstyrelsens opfattelse, at de skitserede arbejder vil hæve anlæggets kvalitet."

"Med hensyn til anvendelsen af de to fredede avlsbygninger, kan Planstyrelsen ikke på nuværende grundlag tage endelig stilling, men styrelsens principielle holdning er, at avlslængerne stadig skal kunne indgå som en del af landbrugsdriften på ejendommen. Når der fra ejerens side er taget beslutning om bygningernes fremtidige anvendelse, vil Planstyrelsen vurdere eventuelle ombygningsforslag positivt":

Indretning af svinestald i vestlængen
I sommeren 1992 kommer en ombygning af den vestre staldlænge på tale. Den tænkes indrettet til moderne svineproduktion med plads til ca. 700 slagtesvin. For at det kan lade sig gøre må gulvet hugges op, så der kan udgraves til kanaler og gyllerør. Den nuværende loftskonstruktion må understøttes af nye bærende stolper. Der vil blive monteret nye indsugningsventiler i plader, som anbringes i de eksisterende vindueshuller, og yderligere skal der opsættes tre nye ventilationsskorstene.

Fig 6: Forslag til indretning af svinestald 1992 (Bygningskontoret)

Ultimo november 1992 ansøger Bygningskontoret, Landboorganisationernes bygningsudvalg for Århus Amt, Karl Jørgen Nielsen, om byggetilladelse. Der foreligger samtidig et nyt forslag til ventilationens udformning, idet ventilerne isættes i de eksisterende støbejernsvinduer, hvor der tidligere var vinduesglas.

Fig 7: Forslag til vinduesventilation 1992 (Bygningskontoret)

På baggrund af de foreliggende tegninger beder styrelsen i november 1992 arkitekt Nikolaj Hyllestad om at udarbejde forslag til indpasning af indsugningsventilerne i vindueshullerne.

Fig 8: Eksisterende staldvinduer, forslag til ny funktion 1992 (NH)

I december 1992 meddeler styrelsen tilladelse til den ønskede indretning, under forudsætning af, at der fremsendes endeligt projektmateriale, og at en række krav til byggeriet opfyldes. Det forudsættes blandt andet, at de nye bærende søjler bliver runde jernsøjler, at de eksisterende ventilationsåbninger i længens langside tilmures, samt at de eksisterende ventilationsskorstene og tagene repareres. Samtidig forudsættes det, "at de nødvendige luftventiler til stalden anbringes i staldlængens vestside bag de eksisterende støbejernsvinduer, og at der foran monteres et træjalousi alt som vist på vedlagte kopi af tegning… Inden montering af ventilerne fjernes glasset i vinduerne ud for ventilerne, hvorefter jernvinduerne stryges to gange med anerkendt rustbeskyttelsesmaling. Murværk, sålbænke og lysninger ved om omkring vinduerne repareres, efterfuges med mørtel og overfladebehandles."

Fig 9: Staldbygningen efter nyindretning af svinestald 2001