Gammel Ryomgård

Thorsagervej 3 A-B og 5
Matr. nr. 1 a, Ryomgård Hgd., Marie Magdalene
Midtdjurs Kommune, Århus Amt

Fredningsforhold

1918: Den trefløjede hovedbygning fredet i klasse B
1950: Staldlænge og agerumslade fredet i klasse A
1954: Fredning af mølledammen m.v., herunder bevaring af "Bomhuset", i.h.t. naturfredningsloven
1955: Bevaringsdeklaration i.h.t. bygningsfredningsloven omfattende agerumsladen og staldlængen
1958: Bevaringsdeklarationen udvides til også at omfatte hovedbygningen
1979: Fredning af bomhuset i klasse B
1979: Bevaringsdeklarationen udvides til også at omfatte bomhuset

Identifikation:
Bygning 001: hovedbygning (trefløjet)
Bygning 002: agerumslade (øst)
Bygning 003: staldbygning (syd)
Bygning 004: bomhus

Fig 1: Oversigtstegning af ladegården

Beskrivelse
Den tidligere landsbyhovedgård figurerer særskilt i et skøde fra slutningen af 1500-årene. Den nuværende hovedbygning blev opført i 1643 og væsentligt ombygget omkring 1768-70. Af ladegårdsanlægget står den lange staldbygning fra 1635 og den store agerumslade fra 1637 tilbage. Begge er opført i grundmur med kamtakkede gavle og stråtækte tagflader. Bomhuset er et firefags bindingsværkshus, formentlig opført i slutningen af 1700-årene. Det ligger ved vejen, isoleret fra ejendommens øvrige bygninger.

Gården er et fungerende landbrug, hvor staldbygningen dog ikke længere er i brug.

I sagsakterne fra 1950'erne foreligger en omfattende korrespondance om de økonomiske forhold, der knytter sig til opretholdelsen af fredede bygninger generelt. Da undersøgelsen alene retter sig mod bygningsmæssige ændringer af ejendommens driftsbygninger, er denne korrespondance ikke medtaget i sagsfremstillingen. Der gives et enkelt eksempel på størrelsesordenen af de omkostninger, der er forbundet med bevaring af stråtage.

Fredningssagen
Hovedbygningen fredes umiddelbart efter bygningsfredningslovens ikrafttræden i 1918, og er optaget på den første "stedordnede fortegnelse over fredede bygninger", som udsendes i 1920.

I foråret 1947 spørger godskontoret på ejerens vegne om "det ærede Nævn maatte være interesseret i at den…store lade…med interessante indv. trækonstruktioner...blev fredet". Det Særlige Bygningssyn svarer, at man er velkendt med den smukke og interessante ladebygning, som Nationalmuseet og Det Særlige Bygningssyn fik opmålt i 1940 i samarbejde med Kunstakademiet. "Det er ogsaa paatænkt at optage Bygningen på Listen over fredede Bygninger ved den forestaaende Revision af Listen i 1948."

Bygningssynets sekretær besigtiger herefter Ryomgård og noterer: "Den store lade bør uden tvivl fredes i Kl.A. Stalden fra 1635 i Kl B. Hovedbygningen er nu fredet i Kl B. Maaske bør det hele under ét fredes i Kl.A." - Fredningen i klasse A af stalden og agerumsladen gennemføres i 1950.

Fig 2: Laden og staldbygningen set fra gårdspladsen 2001

Fig 3: Staldbygningen og ladens gavl 2001

Fredning af bomhuset
I 1954 tilbyder en ny ejer naturfredning af mølledammen, det åbne vandareal i parken, lindealleen m.v. og i samme forbindelse at "bevare, frede og værne om det lille stråtækte hus overfor mølledammen …"Bomhuset"... i sin nuværende skikkelse. Fredningsnævnet modtager og godkender tilbudet, som tinglyses på ejendommen.

Men i 1978 brænder huset. "En beruset vagabond har tilstået at have påsat branden ved nattetide." Ejeren vil gerne genopføre huset og beder Det Særlige Bygningssyn om økonomiske støtte. Ingeniør Kiel Jørgensen har udarbejdet overslag over omkostningerne samt et forslag til nyindretning. I begyndelsen af juli måned besigtiger Bygningssynets sekretariat huset og udarbejder efterfølgende et skitseforslag til indretning.

Sagen forelægges Det Særlige Bygningssyn i september 1978, som indstiller, at Bomhuset fredes i klasse B, og at der bevilges ejeren et tilskud til husets istandsættelse og genopbygning. Dette meddeles ejeren i november 1978, idet man gør opmærksom på, at bevillingen er "vedtaget under forudsætning af fredningens endelige gennemførelse". Desuden er det forudsat, at den allerede foreliggende bevaringsdeklaration på hovedbygningen udvides til også at omfatte bomhuset. I februar 1979 "godkender" Fredningsstyrelsen, at fredningen udvides, og i maj 1979 kan styrelsen konstatere, "at bomhusets istandsættelse var tilendebragt på rimelig vis, og at huset igen var beboet."

Fig 4: Bomhuset ved vejen 2001

Status 1957
Fra 1953 og frem pågår en række reparationsarbejder fortrinsvis på ladegårdens tage. I sommeren 1957 er tagreparationen af staldlængen afsluttet, og ejeren skriver: "…da det i 1953 planlagte reparationsarbejde af avlsbygningerne…er…tilendebragt, fremtræder bygningerne som et værdifuldt fortidsminde, der er sikret i lang tid fremover, til glæde for alle, der interesserer sig for vore kulturminder."

Tækkearbejde
I januar 1969 beder ejeren om tilskud til nytækning af ca. 1/5 af staldlængens sydside. Samtidig foreligger en plan for nytækning af 3/5 af staldlængens sydside, som skal gennemføres over tre år. Dette arbejde afsluttes i efteråret 1972.

Ejendommen overtages af en ny ejer, som i marts 1983 anmoder om økonomisk støtte til udbedring af stråtagene på agerumsladen og staldbygningen. I november 1987 ansøges igen om støtte til nødvendige tækkearbejder på staldlængen. Fredningsstyrelsen anviser tilskud begge gange. I forbindelse med arbejdernes godkendelse i januar 1988 konstaterer styrelsen, at den yderste kamtak på den østvendte gavl er styrtet ned. Det aftales, at styrelsen eventuelt kan være behjælpelig med et parti munkesten til udbedring af skaden. De fornødne sten vil kunne afhentes på styrelsens depot på Ring Kloster efter aftale med depotbestyreren.

Tækkemetoden
I foråret 1995 ansøger ejeren om støtte til nytækning af stalden samt til mindre murerarbejder i forbindelse hermed. Styrelsen giver tilladelse til arbejdernes udførelse under forudsætning af, at der til murerarbejdet anvendes mørtel uden cementtilsætning samt, at eventuelle reparationssten skal være gode brugte eller nye og i farve og format som de eksisterende. Desuden forudsættes det, at tagrørene ikke "skrues på".

Efter en telefonsamtale mellem tækkemand Erling Bach Pedersen og styrelsen, skriver tækkemanden til styrelsen: "Som De nok kunne høre var jeg temmelig overrasket (for ikke at sige rystet) over…at stråtaget skulle syes og ikke måtte bindes". Han henviser til Allan Hjorth Rasmussens bog: Bundne og Syede stråtage og anfører: "Metoden med at sy stråtage kom jo først til Djursland ved århundredskiftet. Den havde bredt sig op gennem Jylland ved vestkysten …Djursland var det område, hvor syning sidst blev almindelig. Derfor: før 1900 fandtes kun binding (kæppetækning) på Djursland…På Gl. Ryomgård er det derfor kun den / de sidste tækning(er) der er syet fast." Erling Bach Pedersen konkluderer, "at kæppetækning - også ud fra et bevaringssynspunkt, må være den rigtigste fastgørelsesmetode."

Umiddelbart efter modtagelsen af brevet meddeler styrelsen telefonisk, at man "ikke vil fastholde kravet om syede tage, men at kæppetækning kan udføres." Arbejdet udføres og i marts 1996 udbetales tilskud.

Fig 5: Staldbygningens gårdside 2001

Fig 6: Staldbygningens indre 2001

Brand i staldlængen
I april 1996 udbrænder lejligheden i staldlængen. Der træffes aftale om retablering af lejligheden i den skikkelse, den havde før branden: Trægulvene kan, i den udstrækning de er beskadigede, udskiftes med gulvbrædder af samme dimension, snedkerarbejde kan fornyes med samme profiler, nye døre udføres som kopi. Hvis der bliver behov for yderligere udskiftninger skal emner udføres som de eksisterende. "Stråtaget, der blev beskadiget i mindre grad ved branden, kan frit repareres."

Agerumsladens anvendelse
I sommeren 1998 drøftes en mulig anvendelse af agerumsladen til maskinopbevaring og tørreanlæg efter, at laden i en årrække har været udlejet til lagerformål. I forbindelse med nyindretningen kan det blive aktuelt at indsætte en port i ladens nordgavl, alternativt udvide den eksisterende port i langsiden mod vest med deraf følgende hævning af tagfoden over porten. Den alternative løsning vil i øvrigt indebære, at højstolpen i laden nord for porten skal fjernes.

Fig 7: Agerumsladen er i konstruktiv henseende repræsentativ for de øst- og midtjyske herregårdslader fra 1600-årene (HHE)

Styrelsen har ikke indvendinger mod den påtænkte anvendelse, hvis den kan ske uden, at tømmerkonstruktionen beskæres. Styrelsen kan imidlertid ikke give tilladelse til at indsætte en ny port i gavlen, at fjerne dele af ladens tømmerkonstruktion og at ændre tagformen over porten i vestsiden. Man er dog villig til at give tilladelse til en sænkning af gulvet i laden, så den nødvendige højde til maskiner og installationer kan tilvejebringes.

Ejeren beklager, at han ikke kan isætte en større port i ladebygningens nordlige ende. Derfor vil han kun etablere kornlager i ladens sydlige halvdel, medens den nordlige så kan bruges til opbevaring af småmaskiner. Bygningsmæssigt kræver lageret udlæg af betongulv og etablering af rørføring gennem taget til vogn for opsamling af urenheder og frarens.

Fig 8: Projekt til korntørringsanlæg 1998 (Løkkes Maskinfabrik)

I januar 1999 giver styrelsen tilladelse til, at der i forbindelse med installationen af tørreanlægget afgraves en del af køregangen for at skaffe tilstrækkelig højde til indkørsel med landbrugsmaskiner og til, at der udstøbes et betongulv på midtergulvet. Det forudsættes, "at ingen del af ladens tømmerkonstruktion fjernes eller ændres ved udskæringer i tømmeret, at syldsten under fodremme ikke fjernes, at laden sikres mod sætninger i forbindelse med arbejdets udførelse og, at der ikke føres rør gennem tag eller ydervægge".

Fig 9: Silovæggen anbragt fri af de bærende konstruktioner 2001

Tækkearbejde på agerumsladen
Samtidig igangsættes en etapevis nytækning af laden, som i 1999 skal omfatte en del af den østlige tagflade, idet ejeren antager, at den resterende østlige side vil kunne holde ti år endnu.

I december 1999 foreligger et tilbud fra tækkemanden om nytækning af ladens vestside lydende på 736.000 kr. + moms. Styrelsen bevilger et tilskud på 40% svarende til 295.000 kr. og betinger sig, at arbejdet skal være udført inden 1. januar 2001. Ved besigtigelse i sommeren 2001 er tækningen afsluttet, og laden fungerer, som ejeren har ønsket.

Fig 10: Ladens nytækte vestside 2001