Gammel Ryomgård
Thorsagervej 3 A-B og 5
Matr. nr. 1 a, Ryomgård Hgd., Marie Magdalene
Midtdjurs Kommune, Århus Amt
Fredningsforhold
1918: Den trefløjede hovedbygning fredet i klasse B
1950: Staldlænge og agerumslade fredet i klasse A
1954: Fredning af mølledammen m.v., herunder bevaring af
"Bomhuset", i.h.t. naturfredningsloven
1955: Bevaringsdeklaration i.h.t. bygningsfredningsloven omfattende
agerumsladen og staldlængen
1958: Bevaringsdeklarationen udvides til også at omfatte hovedbygningen
1979: Fredning af bomhuset i klasse B
1979: Bevaringsdeklarationen udvides til også at omfatte bomhuset
Identifikation:
Bygning 001: hovedbygning (trefløjet)
Bygning 002: agerumslade (øst)
Bygning 003: staldbygning (syd)
Bygning 004: bomhus
Fig 1: Oversigtstegning af ladegården
Beskrivelse
Den tidligere landsbyhovedgård figurerer særskilt i
et skøde fra slutningen af 1500-årene. Den nuværende
hovedbygning blev opført i 1643 og væsentligt ombygget
omkring 1768-70. Af ladegårdsanlægget står den
lange staldbygning fra 1635 og den store agerumslade fra 1637 tilbage.
Begge er opført i grundmur med kamtakkede gavle og stråtækte
tagflader. Bomhuset er et firefags bindingsværkshus, formentlig
opført i slutningen af 1700-årene. Det ligger ved vejen,
isoleret fra ejendommens øvrige bygninger.
Gården er et fungerende landbrug, hvor staldbygningen dog
ikke længere er i brug.
I sagsakterne fra 1950'erne foreligger en omfattende korrespondance
om de økonomiske forhold, der knytter sig til opretholdelsen
af fredede bygninger generelt. Da undersøgelsen alene retter
sig mod bygningsmæssige ændringer af ejendommens driftsbygninger,
er denne korrespondance ikke medtaget i sagsfremstillingen. Der
gives et enkelt eksempel på størrelsesordenen af de
omkostninger, der er forbundet med bevaring af stråtage.
Fredningssagen
Hovedbygningen fredes umiddelbart efter bygningsfredningslovens
ikrafttræden i 1918, og er optaget på den første
"stedordnede fortegnelse over fredede bygninger", som
udsendes i 1920.
I foråret 1947 spørger godskontoret på ejerens
vegne om "det ærede Nævn maatte være interesseret
i at den
store lade
med interessante indv. trækonstruktioner...blev
fredet". Det Særlige Bygningssyn svarer, at man er velkendt
med den smukke og interessante ladebygning, som Nationalmuseet og
Det Særlige Bygningssyn fik opmålt i 1940 i samarbejde
med Kunstakademiet. "Det er ogsaa paatænkt at optage
Bygningen på Listen over fredede Bygninger ved den forestaaende
Revision af Listen i 1948."
Bygningssynets sekretær besigtiger herefter Ryomgård
og noterer: "Den store lade bør uden tvivl fredes i
Kl.A. Stalden fra 1635 i Kl B. Hovedbygningen er nu fredet i Kl
B. Maaske bør det hele under ét fredes i Kl.A."
- Fredningen i klasse A af stalden og agerumsladen gennemføres
i 1950.
Fig 2: Laden og staldbygningen set fra gårdspladsen 2001
Fig 3: Staldbygningen og ladens gavl 2001
Fredning af bomhuset
I 1954 tilbyder en ny ejer naturfredning af mølledammen,
det åbne vandareal i parken, lindealleen m.v. og i samme forbindelse
at "bevare, frede og værne om det lille stråtækte
hus overfor mølledammen
"Bomhuset"... i sin
nuværende skikkelse. Fredningsnævnet modtager og godkender
tilbudet, som tinglyses på ejendommen.
Men i 1978 brænder huset. "En beruset vagabond har tilstået
at have påsat branden ved nattetide." Ejeren vil gerne
genopføre huset og beder Det Særlige Bygningssyn om
økonomiske støtte. Ingeniør Kiel Jørgensen
har udarbejdet overslag over omkostningerne samt et forslag til
nyindretning. I begyndelsen af juli måned besigtiger Bygningssynets
sekretariat huset og udarbejder efterfølgende et skitseforslag
til indretning.
Sagen forelægges Det Særlige Bygningssyn i september
1978, som indstiller, at Bomhuset fredes i klasse B, og at der bevilges
ejeren et tilskud til husets istandsættelse og genopbygning.
Dette meddeles ejeren i november 1978, idet man gør opmærksom
på, at bevillingen er "vedtaget under forudsætning
af fredningens endelige gennemførelse". Desuden er det
forudsat, at den allerede foreliggende bevaringsdeklaration på
hovedbygningen udvides til også at omfatte bomhuset. I februar
1979 "godkender" Fredningsstyrelsen, at fredningen udvides,
og i maj 1979 kan styrelsen konstatere, "at bomhusets istandsættelse
var tilendebragt på rimelig vis, og at huset igen var beboet."
Fig 4: Bomhuset ved vejen 2001
Status 1957
Fra 1953 og frem pågår en række reparationsarbejder
fortrinsvis på ladegårdens tage. I sommeren 1957 er
tagreparationen af staldlængen afsluttet, og ejeren skriver:
"
da det i 1953 planlagte reparationsarbejde af avlsbygningerne
er
tilendebragt,
fremtræder bygningerne som et værdifuldt fortidsminde,
der er sikret i lang tid fremover, til glæde for alle, der
interesserer sig for vore kulturminder."
Tækkearbejde
I januar 1969 beder ejeren om tilskud til nytækning af ca.
1/5 af staldlængens sydside. Samtidig foreligger en plan for
nytækning af 3/5 af staldlængens sydside, som skal gennemføres
over tre år. Dette arbejde afsluttes i efteråret 1972.
Ejendommen overtages af en ny ejer, som i marts 1983 anmoder om
økonomisk støtte til udbedring af stråtagene
på agerumsladen og staldbygningen. I november 1987 ansøges
igen om støtte til nødvendige tækkearbejder
på staldlængen. Fredningsstyrelsen anviser tilskud begge
gange. I forbindelse med arbejdernes godkendelse i januar 1988 konstaterer
styrelsen, at den yderste kamtak på den østvendte gavl
er styrtet ned. Det aftales, at styrelsen eventuelt kan være
behjælpelig med et parti munkesten til udbedring af skaden.
De fornødne sten vil kunne afhentes på styrelsens depot
på Ring Kloster efter aftale med depotbestyreren.
Tækkemetoden
I foråret 1995 ansøger ejeren om støtte til
nytækning af stalden samt til mindre murerarbejder i forbindelse
hermed. Styrelsen giver tilladelse til arbejdernes udførelse
under forudsætning af, at der til murerarbejdet anvendes mørtel
uden cementtilsætning samt, at eventuelle reparationssten
skal være gode brugte eller nye og i farve og format som de
eksisterende. Desuden forudsættes det, at tagrørene
ikke "skrues på".
Efter en telefonsamtale mellem tækkemand Erling Bach Pedersen
og styrelsen, skriver tækkemanden til styrelsen: "Som
De nok kunne høre var jeg temmelig overrasket (for ikke at
sige rystet) over
at stråtaget skulle syes og ikke måtte
bindes". Han henviser til Allan Hjorth Rasmussens bog: Bundne
og Syede stråtage og anfører: "Metoden med at
sy stråtage kom jo først til Djursland ved århundredskiftet.
Den havde bredt sig op gennem Jylland ved vestkysten
Djursland
var det område, hvor syning sidst blev almindelig. Derfor:
før 1900 fandtes kun binding (kæppetækning) på
Djursland
På Gl. Ryomgård er det derfor kun den
/ de sidste tækning(er) der er syet fast." Erling Bach
Pedersen konkluderer, "at kæppetækning - også
ud fra et bevaringssynspunkt, må være den rigtigste
fastgørelsesmetode."
Umiddelbart efter modtagelsen af brevet meddeler styrelsen telefonisk,
at man "ikke vil fastholde kravet om syede tage, men at kæppetækning
kan udføres." Arbejdet udføres og i marts 1996
udbetales tilskud.
Fig 5: Staldbygningens gårdside 2001
Fig 6: Staldbygningens indre 2001
Brand i staldlængen
I april 1996 udbrænder lejligheden i staldlængen. Der
træffes aftale om retablering af lejligheden i den skikkelse,
den havde før branden: Trægulvene kan, i den udstrækning
de er beskadigede, udskiftes med gulvbrædder af samme dimension,
snedkerarbejde kan fornyes med samme profiler, nye døre udføres
som kopi. Hvis der bliver behov for yderligere udskiftninger skal
emner udføres som de eksisterende. "Stråtaget,
der blev beskadiget i mindre grad ved branden, kan frit repareres."
Agerumsladens anvendelse
I sommeren 1998 drøftes en mulig anvendelse af agerumsladen
til maskinopbevaring og tørreanlæg efter, at laden
i en årrække har været udlejet til lagerformål.
I forbindelse med nyindretningen kan det blive aktuelt at indsætte
en port i ladens nordgavl, alternativt udvide den eksisterende port
i langsiden mod vest med deraf følgende hævning af
tagfoden over porten. Den alternative løsning vil i øvrigt
indebære, at højstolpen i laden nord for porten skal
fjernes.
Fig 7: Agerumsladen er i konstruktiv henseende repræsentativ
for de øst- og midtjyske herregårdslader fra 1600-årene
(HHE)
Styrelsen har ikke indvendinger mod den påtænkte anvendelse,
hvis den kan ske uden, at tømmerkonstruktionen beskæres.
Styrelsen kan imidlertid ikke give tilladelse til at indsætte
en ny port i gavlen, at fjerne dele af ladens tømmerkonstruktion
og at ændre tagformen over porten i vestsiden. Man er dog
villig til at give tilladelse til en sænkning af gulvet i
laden, så den nødvendige højde til maskiner
og installationer kan tilvejebringes.
Ejeren beklager, at han ikke kan isætte en større
port i ladebygningens nordlige ende. Derfor vil han kun etablere
kornlager i ladens sydlige halvdel, medens den nordlige så
kan bruges til opbevaring af småmaskiner. Bygningsmæssigt
kræver lageret udlæg af betongulv og etablering af rørføring
gennem taget til vogn for opsamling af urenheder og frarens.
Fig 8: Projekt til korntørringsanlæg 1998 (Løkkes
Maskinfabrik)
I januar 1999 giver styrelsen tilladelse til, at der i forbindelse
med installationen af tørreanlægget afgraves en del
af køregangen for at skaffe tilstrækkelig højde
til indkørsel med landbrugsmaskiner og til, at der udstøbes
et betongulv på midtergulvet. Det forudsættes, "at
ingen del af ladens tømmerkonstruktion fjernes eller ændres
ved udskæringer i tømmeret, at syldsten under fodremme
ikke fjernes, at laden sikres mod sætninger i forbindelse
med arbejdets udførelse og, at der ikke føres rør
gennem tag eller ydervægge".
Fig 9: Silovæggen anbragt fri af de bærende konstruktioner
2001
Tækkearbejde på agerumsladen
Samtidig igangsættes en etapevis nytækning af laden,
som i 1999 skal omfatte en del af den østlige tagflade, idet
ejeren antager, at den resterende østlige side vil kunne
holde ti år endnu.
I december 1999 foreligger et tilbud fra tækkemanden om nytækning
af ladens vestside lydende på 736.000 kr. + moms. Styrelsen
bevilger et tilskud på 40% svarende til 295.000 kr. og betinger
sig, at arbejdet skal være udført inden 1. januar 2001.
Ved besigtigelse i sommeren 2001 er tækningen afsluttet, og
laden fungerer, som ejeren har ønsket.
Fig 10: Ladens nytækte vestside 2001
|