Hennegård

Strandvejen 260, 6854 Henne
Matr.nr. 1a, Henne By, Henne Sogn
Blaabjerg Kommune, Ribe Amt

Fredningsforhold
1950: Hovedbygningen med foranliggende tre længer fredet i klasse B
1959: Hovedbygning med foranliggende to længer fredet i klasse B:
1969: Hennegårds voldsted fredet i.h.t. naturfredningsloven
1976: Bevaringsdeklaration i.h.t. bygningsfredningsloven

Identifikation:
Bygning 001: stuehus (sydlænge)
Bygning 002: staldbygning (østlænge)
Bygning 003: staldbygning (vestlænge)
Bygning 005: ladebygning (nordlænge)
Bygning 007: staldbygning

Fig 1: Oversigtstegning af gårdanlægget

Beskrivelse
Hennegård er opført på et voldsted, der i vest, syd og øst er omgivet af våde grave. Gården hørte i middelalderen under Ribe bispestol. Den nævnes 1145 under bisp Elias, der måske har stået for opførelsen af den første gård. Svære ca. 2 meter høje kældre af rå kamp indgår i den nuværende hovedbygning. Denne er opført i 1831 som et ca. 36 meter langt, grundmuret og stråtækt hus.

Nord for hovedbygningen ligger avlsbygningerne, der er sammenbyggede i U-form. Nord- og vest-længen, henholdsvis lade og stald, er samtidige med hovedbygningen og ligesom denne grundmurede og stråtækte. Østlængen derimod er en nyere stald fra 1956, opført i rød blank mur og med omtrent dobbelt så stor husdybde som de øvrige bygninger. I tilknytning til denne er mod nordøst opført endnu en stald i 1981.

Da gården blev fredet i 1950 omfattede fredningen stuehuset og de tre gamle avlslænger omkring gårdspladsen. Efter fornyelse af østlængen indskrænkes fredningen til alene at omfatte ejendommens bygninger fra 1800-årene. Dette fremgår af den reviderede fredningsliste fra 1959.

Ejendommen har siden 1866 været i samme families eje. Hennegård er et fungerende landbrug.

Fig 2: Stuehuset til højre og den ikke fredede staldlænge midtfor 2001

Fig 3: Den gamle stald og lade 2001

For at illustrere dialogen, der føres i frednings- og byggesager mellem ejer og fredningsmyndighed og deres respektive rådgivere - og internt i fredningsmyndigheden, nævnes undtagelsesvis fredningsmyndighedens personer ved navn. I denne sammenhæng omtales også de ældre byggesager på stuehuset, selvom denne undersøgelse alene drejer sig om ejendommens driftsbygninger.

Fredningssagen
I sommeren 1946 skriver ejeren, Martha Nissen: "Jeg har hørt saa meget om at Nationalmusæet freder gamle Gaarde for at bevare dem i den oprindelige Stil. Jeg bor i saadan en gammel forhenværende Herregaard. Den er bygget i 1831 efter en Brand. Gaarden er ved at blive for gammel nu, og vil helt forfalde hvis den ikke snart bliver hovedrepareret. Jeg vil saa bare lige spørge om det har nogen Interesse". Det Særlige Bygningssyns sekretær, magister Harald Langberg, svarer, at man ved næste revision af fredningslisten i 1949 vil tage stilling til gårdens eventuelle fredning. På nuværende tidspunkt kan man dog meddele, at der ikke vil kunne ydes støtte til almindelige istandsættelsesarbejder.

I et notat fra juli 1948, formentlig af arkitekt Hans Henrik Engqvist, anføres det, at hovedbygningen "bør fredes", og avlslængerne "kan fredes" med tilføjelsen: "Det var ønskeligt, at hele anlægget blev fredet". Der gives nogle stikord til en fredningsbegrundelse: "Æstetisk fredning. Vejen går igennem. Fint landskab. Ret forfalden - især udbygningerne, der dog i deres hovedform er gode og må fredes med stuehuset". I marts 1950 får ejeren forkyndt at gården er fredet.

Østlængen
I foråret 1951 beder Martha Nissen om råd. Hvordan skal hun forholde sig nu, hvor den ene længe er begyndt at falde ned. Det bedste ville være, om længen helt blev bygget om, og hun spørger, om der gives tilskud hertil. I Hans Henrik Engqvist's notat står et understreget "Meget forfaldent" ud for østlængen. Det fremgår desuden, at hovedbygningen er hvidkalket på alle sider, medens de tre avlslænger blot har kalkede gårdsider. Vestlængen er opført i gule sten, syd- og østlængen er opført i røde sten.

Bygningssynets formand, museumsdirektør Poul Nørlund, svarer, at "Det Særlige Bygningssyns interesse i Hennegård er den pragtfulde beliggenhed, det smukke anlæg med de tre lange længer i avlsgården foran den lave hovedbygning og de pæne sobre bygninger, som hver for sig dog ikke kan siges at repræsentere stor arkitektur." Og brevet fortsætter: "Når der nu er tale om at nedrive og genopføre den ene længe i avlsgården, vil Det særlige Bygningssyn for sit vedkommende ikke modsætte sig dette, forudsat at man ved genopførelsen nogenlunde fastholder den gamle bygnings di-mensioner, højde og taghældning. Hvis De er indforstået med dette, vil Bygningssynet ikke stille yderligere krav, i modsat fald må der til godkendelse indsendes forslag ledsaget af tegninger, der viser den gamle og den nye bygning."

Fire år senere - i sommeren 1955 - meddeler Martha Nissen, at hun agter at opføre en ny stald, som er "dobbelt så bred", og som skal "tækkes med asbest". Der medfølger ingen bygningstegninger.

I oktober rejser Hans Henrik Engqvist til Hennegård for at drøfte byggeplanerne. Her bliver han formentlig præsenteret for murermester J.S. Kjærs tegninger til den ny stald- og ladebygning. På murermesterens tegning af gavlen er den gamle østlænges profil samt en lidt bredere bygningsprofil med halvvalm indtegnet med fri hånd Ligeledes er der skitseret taskeformede tage i stedet for kviste på bygningens langsider.

Fig 4: Udsnit af facade og gavl til ny stald, tegning april 1955

I et responsum til Bygningssynet udtaler Hans Henrik Engqvist: "Man må beklage, at den ny bygning får denne meget store bredde og det lavere tagfald; men jeg kan ikke indse, at det er forsvarligt at forsøge at sætte sig imod eller ændre udformningen af den nye længe; måske burde man foreslå, at ydermurene i alle fald ind mod gården og mod stuehuset opføres af de gamle sten (disse er udmærkede og opmurede i ler, så de er lette at rense)."

I december 1955 tilkendegiver Bygningssynet, at man nu har set på tegningerne til den ny stald- og ladebygning, og formanden, nu rigsantikvar Johannes Brøndsted, skriver: "Synet vil gerne have lejlighed til at forsøge at finde frem til en udformning af længen, som i højere grad harmonerer med de ældre bygninger, samtidig med at de landbrugstekniske krav tilfredsstilles."

I januar 1956 rykker Martha Nissen for svar og peger på en alternativ løsning: "Der er jo ogsaa den Udvej at restaurere Længen og saa bygge en ny Stald nord for Laden; men det har vi ikke Raad til." Men situationen spidser til, da stormen vælter en stor del af den østre længe. Murermesteren rykker nu for svar. Bygningssynet meddeler, at Hans Henrik Engqvist vil komme til Hennegård for at drøfte sagen 5. marts 1956.

Her ophører arkivmaterialet. Staldbygningen opføres efter murermesterens tegninger dog uden kvistopbygninger til gårdsiden.

Fig 5: Gavl af ny stald 2001

Fig 6: Interiør i ny stald 2001

Stuehuset
To breve, dateret 2. maj 1966 og øjensynligt skrevet med samme skrivemaskine, redegør for situationen på Hennegård.

Martha Nissen ansøger om "tilladelse til at reparere eller måske helt ommure stuehusets nordre mur, da denne synker og sine steder truer med at vælte, ligesom døren under kvisten og døren i vestgavlen trænger hårdt til fornyelse. Endvidere skal 3 fag vinduer på stuehusets nordside fornyes, stråtaget på hele østsiden af vestlængen, taget på stuehusets kvist samt 4 fag på stuehusets sydside omtækkes. Endvidere er det nødvendigt at anskaffe nyt gulv i forstue, 2 soveværelser og anretterværelset. Sine steder er det farligt at gå på, da man kan befrygte at træde igennem."

Martha Nissen fortsætter: "Endvidere tillader jeg mig at ansøge om, at Det Særlige Bygningssyn helt eller delvis til betale udgifterne ved ovennævnte istandsættelser, da det vil være mig næsten umuligt at afholde disse udgifter under de nuværende høje byggepriser." Martha Nissen gør samtidig opmærksom på, at hun og hendes mand allerede har bekostet en lang række istandsættelsesarbejder.

Fig: 7: Stuehuset 2001

Det andet brev er fra pensioneret førstelærer H.M.Kristensen, som på vegne af Historisk Samfund for Ribe Amt vil støtte Martha Nissens ønske om hjælp til istandsættelsen. H.M.Kristensen slutter sit brev: "Fru Nissen er enke, hendes mand er død for flere år siden, har til tider haft vanskelige kår at arbejde under, hun har opdraget 12 børn, af hvilke 3 nu hjælper hende med gårdens drift. I disse for landbruget ikke glimrende tider vil det være rimeligt, at samfundet, der har fundet hendes gård fredningsværdig og lagt en fredningsforpligtigelse på den og derved forhindret hende i at bygge nyt stuehus, yder hjælp til bevarelsen af det gamle…" -

Brevet har en påtegning af Harald Langberg fra september 1966: "Man burde yde en meget væsentlig støtte til istandsættelsen, bl.a. burde det offentlige betale stråtagets reparation, men vi har lovet alle de penge bort, vi råder over, og jeg kan derfor ikke være med til at bevilge den støtte, der her forekommer selvfølgelig."

Forinden har Bygningssynets arkitekt Bent Rud i juli 1966 besigtiget Hennegård sammen med H.M. Kristensen. Et notat fra mødet indledes med ordene: "Det er en vanskelig sag". Og notatet bekræfter, at det står sløjt til: "Stråtagsreparationer er nødvendige på stuehuset og fornyelse på de to staldlænger… Det værste er dog stuehuset. Samtlige ca. 20 bjælker er rådnet i enderne mod gårdsiden og har således ikke fat i murværket. Man har (for længe siden) understøttet disse bjælker med murede piller eller stolper. Store sætninger i murværket, udskydninger er sket. Vinduerne bærer tilsyneladende murværket over. De knuses og er så tæt sammentrykket at de ikke kan åbnes. Kælderåbningerne (uden vinduer) er overdækket af et fladt ½-stensstik, som ikke har kunnet bære trykket. De vældige minesprængninger efter krigen har gjort deres til sætningerne, og der er store revner i gavlene. Der er meget interessante kældre med store kampestensmure." Notatet slutter med følgende: "For lærer Kristensen er sagen af stor betydning, og hvis der kommer afslag fra os, vil Historisk Samfund gøre vrøvl i pressen og muligvis tale med deres folketingsmand - Erik Eriksen."

Bent Rud opregner herefter de vigtigste bygningsarbejder på stuehuset - murer, tømrer og tækkemand - og beder Martha Nissen fremsende overslag over, hvad de vil koste at få dem udført. Det samlede beløb opgøres til i alt 23.200 kr., hvortil der i marts 1967 bevilges et tilskud på 8.000 kr. Imidlertid udføres arbejderne ikke fuldt ud i første omgang. Først i maj 1969 er sagen afsluttet.

I sommeren 1973 dør Martha Nissen, og det er Henning Nissen, der i 1975 genoptager istandsættelsesarbejderne på stuehuset. De bliver meget omfattende, da det også viser sig nødvendigt at gennemføre sikringsarbejder på fundamenter og gavle. Styrelsen sætter en konsulent, arkitekt Steffen M. Søndergård, på opgaven, og styrelsen og Statens Bygningsfredningsfond yder økonomisk støtte. Byggearbejderne afsluttes november 1978.

Opførelse af ny kostald
I september 1979 ansøger ejeren om tilladelse til at opføre en ny kostald, projekteret af Landboforeningernes konsulent. Den ny kostald skal føjes til stalden fra 1956 og berører ikke de fredede bygninger, hvorfor en tilladelse fra fredningsmyndigheden ikke er fornøden.

Til projektet bemærker Steffen M. Søndergård dog: "Selv om Hennegaard fortjener, at såvel stalden fra 1950'erne som de nu planlagte udvidelser var blevet udformet under hensyntagen til de fredede bygninger, må det desværre erkendes, at hverken de lovgivningsmæssige eller økonomiske forudsætninger for sådanne løsninger er til stede, og vi skal derfor foreslå, at projektet - efter omstændighederne - godkendes."

Stormskade på vestlængen
Under en storm i januar 1984 ødelægges fire fag tagværk på vestre staldlænge. Ejeren får af forsikringsselskabets taksator at vide, at tagspærene og bjælkerne er svækket af borebiller, hvorfor forsikringen ikke vil dække mere end 50% af skaden. Bliver ikke alle spær og bjælker set efter og enten forstærket eller fornyet, vil selskabet ikke fortsat forsikre bygningerne. "Det kan jeg ikke magte økonomisk. Da der næsten ingen produktion er i de gamle bygninger, må jeg enten lade dem falde sammen, eller også må I træde til med støtte" skriver ejeren til Statens Bygningsfredningsfond, som sender sagen videre til Fredningsstyrelsen.

Steffen M. Søndergård fører herefter på ejerens vegne forhandlinger med forsikringsselskabet i april og igen i maj måned. Arkitekten beklager, at selskabet ikke stiller "præcise og rimelige krav" og at det ikke er muligt at skifte til et andet selskab, da forsikringsbetingelserne gælder for alle selskaber. Men i oktober er taget istandsat med bistand fra forsikringsselskabet

Ny ejer
I april 1999 overtager Annette Nissen ejendommen, og hun spørger, hvordan ejendommen bevares bedst, hvordan en renovering kan foretages, og hvad bygningerne må anvendes til samt, hvorvidt der kan opnås økonomisk støtte.

I sit svar redegør styrelsen for principperne for økonomisk støtte. "Med hensyn til bygningernes fremtidige anvendelse ville det være ønskeligt, at de fortsat kunne anvendes i relation til landbrugsmæssige formål. Det udelukker ikke, at bygningerne kan anvendes til andre formål, men det er vanskeligt umiddelbart at give nogle relevante forslag. Her vil udgangspunktet være, de bygningshistoriske værdier bør opretholdes og respekteres ved enhver form for ombygning. En ny anvendelse og dermed istandsættelse af bygningerne vil således ske på grundlag af en konkret vurdering i den enkelte sag og på grundlag af de bygningshistoriske værdier."

Nordlængen
I august 1999 vurderer Steffen M. Søndergård gårdens bygningsmæssige tilstand.

Nordlængen - laden overfor stuehuset - er i dårlig stand. Forsikringsselskabet har stillet krav om stabilisering og istandsættelse, såfremt stormskadedækningen skal opretholdes. Ejeren ønsker laden istandsat til opbevaring af halmballer. Istandsættelsen tænkes foretaget med "stål- eller limtræsbuer som både kan bære tagkonstruktionen via indlagte åse og som desuden kan stabilisere laden lang-vægge. Denne løsning gør det også muligt at køre inde i bygningen med en traktor". Det understreges "at der ikke bliver behov for at gøre den eksisterende portåbning større", da der er indkørsel til bygningen gennem porten i den nyere staldlænge.

Fig 8: Den nye stald og den istandsatte lade 2001

I september 1999 udtaler styrelsen: "Da den eksisterende tømmerkonstruktion efter det oplyste er af nyere dato, og da den påtænkte nye konstruktion og anvendelse ikke medfører ændringer af eksiste-rende portåbninger ", er man er indforstået med, at den eksisterende tømmerkonstruktion erstattes af stål- eller limtræsbuer, idet man dog foretrækker, at der anvendes buer af limtræ. En endelig stillingtagen til valg af materiale må afvente et egentligt projektmateriale.

Arkitekten fremsender i januar 2000 forslag til stabilisering og genopretning af laden. Det borebilleangrebne bjælkelag fjernes. Der opstilles ti stål-eller limtræsbuer, som skal bære tagkonstruktionen, og hvortil ydermurene forankres. Stålbueløsningen er økonomisk beregnet til i alt 750.000 kr excl. moms. Limtræsbueløsningen vil være 45.000 kr. dyrere.

Fig 9: Detalje af indbygningsspær 2001

"Ejerne gør i denne forbindelse opmærksom på, at de finder ladens istandsættelsesudgifter meget store i forhold til, hvad dagens landbrugsbyggeri koster. Selv med den billigste løsning vil ladens m2-pris være ca. 2.800 kr. - d.v.s. mere end dobbelt så dyr som den pladebeklædte stålkonstruktion, der er det rationelle alternativ. Ejerne har herudover store, driftsmæssige investeringsbehov, og de ser sig derfor ikke i stand til at betale en stor merpris for den fredede lade."

Styrelsen tilbyder i februar 2000, at yde rådgivning, vejledning og økonomisk støtte i forbindelse med ladens ombygning og istandsættelse. Bygningsarbejderne på laden gennemføres med brug af stålbuer og taget nytækkes. Efterfølgende er laden taget i brug som stald.

Fig 10: Laden med nye indbygningsspær og indrettet som stald 2002 (SMS)