Thorupsgård

Byledet 2
Matr. nr. 2a, Lyngsbæk By, Dråby
Ebeltoft Kommune, Århus Amt

Fredningsforhold
1992: Det firelængede gårdanlæg og staldbygningen indstilles til fredning af Det Særlige Bygningssyn
1993: Bevaringsdeklaration i.h.t. bygningsfredningsloven
1994: Fredningspræcisering: den firelængede bindingsværksgård og staldbygningen samt den pigstensbrolagte gårdsplads omgivet af de fire bindingsværkslænger

Fig 1: Oversigtstegning af gårdanlægget

Beskrivelse
Landsbyen Lyngsbæk ligger mindre end en kilometer fra hovedgården Lyngsbækgård, hvorunder den tidligere hørte. Ved den gamle bygade, der slynger sig gennem det kuperede terræn, ligger Thorupsgård.

Gården består af fire bindingsværkslænger med stråtækte tage opført formentlig i midten af 1800-årene og en nyere grundmuret staldbygning med eternittag fra omkring 1950. Stuehuset og nordlængen er fritliggende, medens vestlængen og sydlængen er sammenbyggede med portgennemkørsel i vestlængen. Staldbygningen er tilføjet sydlængens østgavl og anbragt parallelt med stuehuset. Bindingsværksbygningerne står med hvidkalkede, murede tavl og med sort opstreget tømmer.

I 1992 ophørte den landbrugsmæssige drift ved ejerskifte. På daværende tidspunkt beskrives bygningerne:

Stuehuset er en bindingsværksbygning på 12 fag med to indgangsdøre fra gårdspladsen. Tømmeret bærer præg af genanvendelse. Husets grundplan og ruminddeling er stort set intakt, med to stuer og forgang i den sydlige del, køkken og bryggers i den midterste, og værelser i den nordlige. Bygningens nordlige del er opført over en lavtloftet kælder.

Nordlængen (nr.5) indeholder svinestald, hestestald, vognport og værksted. Bygningen er opført af genanvendt egetømmer med talrige afbindingsspor fra tidligere konstruktion. Etageadskillelsen består af savflækkede granrafter med lerdækning. Hestestalden har stenpikning og stensat grebning.

Vestlængen (nr.4) har fungeret som lade. Tagværket består af spinkelt rundtømmer. Hanebåndene på spærfagene over portrummet er i krumvokset eg. Den relativt svage tagkonstruktion er på et tidspunkt blevet afstivet. Nordgavlen er omsat med cementbyggeblokke

Sydlængen (nr.3) har fungeret som lade og tærskelo. Den er konstruktivt opbygget som vestlængen. Her står endnu et stationært tærskeværk, en flytbar elmotor og en lille kværn. Sydlængen er tilsyneladende blevet afkortet i forbindelse med opførelsen af den nyere staldbygning (nr.2). Denne er tidstypisk og står intakt bortset fra en senere opført tværskillevæg.

Fig 2: Gården i landskabet 1992

Fig 3: Indkørslen 1992

Fig 4: Gårdspladsen 1992

Fig 5: Gavle af stuehus og nordlænge 1992

Fig 6: Stuehusets gårdside 1992

Fig 7: Gavlen af staldbygningen 1992

Fredningssagen
I januar 1992 skriver Jens Kjærgaard: "Idet jeg har købt en bondegård fra 17 hundrede et eller andet, vil jeg lige høre, om det har Planstyrelsens interesse, inden den bliver revet ned til fordel for en ny bygning. Med venlig hilsen…". Planstyrelsen besigtiger ejendommen og beder derefter arkitekt Nikolaj Hyllestad om at foretage en nærmere undersøgelse. Resultatet foreligger i marts 1992:

"Hele anlæggets karakter signalerer i sjælden grad en helstøbt og intakt landejendom med produktionsbygninger, som landbrug har taget sig ud i de sidste 100-150 år. Den tidligere ejer døde som ungkarl, 92 år gammel. Han havde i sin tid arvet gården fra sine forældre. Bygningernes udtryk, indretning og vedligeholdelse samt det tilbageværende inventar vidner om, at her har velstand ikke formået at ændre væsentligt på forholdene. Stuelængen har fået nyt køkken, og en del af det tidligere spisekammer er indrettet med toilet og bad. I gårdspladsens pigstensbelægning kan den tidligere møddingplads anes. Gårdens stensatte brønd findes ved stuehusets sydøsthjørne."

I maj 1992 præsenterer Planstyrelsen ejendommen som fredningsemne for Det Særlige Bygningssyn. Af dagsordensmaterialet fremgår, at fredningsforslaget omfatter "det firelængede gårdanlæg… samt den pigstenlagte gårdsplads", men i styrelsens forslag til indstilling er gårdspladsen ikke nævnt.

Bygningssynet følger styrelsens forslag til indstilling og udtaler:

"Gårdanlægget er et eksempel på, hvordan en landbrugsejendom har fremtrådt igennem de sidste 100-150 år, hvor bygningerne løbende er blevet tilpasset skiftende tiders funktionskrav. Ejendommens kulturhistoriske værdi understreges af beliggenheden ved bygaden. I arkitektonisk henseende fremtræder ejendommen som et smukt og harmonisk bygningsanlæg. Bygningssynet fandt, at ejendommen som helhed repræsenterer kulturhistoriske og arkitektoniske værdier i et omfang, der begrunder en fredning."

I juni 1992 meddeler Planstyrelsen, at Bygningssynet har indstillet ejendommens bygninger til fredning, og fredningsproceduren går i gang. Men styrelsen glemmer at træffe beslutning om fredningens gennemførelse. Det bliver opdaget, da der i 1994 skal tinglyses en bevaringsdeklaration på ejendommen i forbindelse med et større tilskud til istandsættelse. Situationen klares ved, at styrelsen foretager en fredningspræcisering hvor gårdspladsen nu kommer med, og fredningen tinglyses endelig i september 1994.

Fig 8: Bygningernes indretning på fredningstidspunktet (NH)

En helhedsplan udarbejdes
I eftersommeren 1992 ønsker ejeren at påbegynde en istandsættelse af ejendommen og at gennemføre visse bygningsmæssige ændringer. Planstyrelsen spørger arkitekt Nikolaj Hyllestad, om han vil bistå, og der indgås kontrakt om dét, arkitekten kalder en "helhedsplan". Denne foreligger i december 1992 og omfatter seks forhold, der refereres i hovedpunkter:

1) Ejerens behov og ønsker for ejendommen:

- Stuehuset: Indretning af toilet/baderum i forbindelse med fremtidigt forældresoveværelse i bygningens sydligste stue. Modernisering af eksisterende toilet/baderum. Etablering af ny trappe til tagetagen. Udvidelse af køkkenet således at der bliver mulighed for opholds-og spiseplads
samt et åbent ildsted. Forbedring af dagslysforholdene generelt. Udvidelse af opholdsstuen med en tilbygning. Etablering af en udvendig dør i sydgavl.

- Udlængerne: Med henblik på udlejning til feriegæster ønskes 2-3 boligenheder i syd- og vestlænge. Nordlængen bevares som hestestald og værksted

- Generelt: Ejendommens tage, mure m.v. istandsættes. Stuehuset isoleres og brandsikres og forsynes med nye tekniske installationer.

2) Redegørelse for en eventuel tilbygning til stuehuset:
Arkitekten diskuterer ejerens ønske om en tilbygning til stuehuset og når frem til, at der kan tilføjes et "veranda agtigt vindfang" på 4-5 m2, hvorfra der kan blive udgang til haven mod øst.

Fig 9: Helhedsplanen, forslag til indretning af stuehuset (NH)

3) Forslag til bygningsændringer i stuehuset:

Arkitekten illustrerer ejerens ønsker til ændringer af stuehusets planindretning. Byggeteknisk vil det være nødvendigt at forbedre stuehusets bund ved forstærkende bagstøbning af syldsten, etablering af fugtspærre og lunt terrændæk under nye gulve. Tagkonstruktionen må forstærkes og stråtaget repareres/omtækkes og brandsikres. Etageadskillelsen skal isoleres og brandsikres. Ydervæggene vil blive isoleret med moler og pudslag. Der vil blive isat nye vinduer med koblede rammer. Enkelte gamle vinduer genanvendes.

4) Forslag til ændret udnyttelse af staldbygningen:
Efter arkitektens opfattelse kan staldbygningen betragtes "som et råhus i hvilket det er muligt at opbygge en boligenhed evt. til udleje". Det vil være muligt at indrette en moderne bolig i den sydlige del af bygningen. Der kræver dog isolering ved gulv, ydervægge og loft. "Vinduesåbninger bibeholdes principielt. Eksisterende roeluge i sydgavl ændres til vinduesareal."

Fig 10: Helhedsplanen, forslag til indretning af staldbygningen (NH)

5) Forslag til en etapedeling af istandsættelsesarbejder og prisoverslag over byggeudgifter:

Arbejderne på stuehuset deles i tre etaper: rydning og klargøring, istandsættelse af råhus samt lukning og monteringsarbejder. Udgiften til istandsættelsen anslås til 1.056.000 kr. prisen for tilbygningen til 40.000 kr.

6) Vedligeholdelsesplan for ejendommen:

Vedligeholdelsesplanen anviser traditionel istandsættelse af de øvrige bygninger. Emnerne, der beskrives, er: Gulvkonstruktioner og syld, Bindingsværk og tavl, Tagværk og tag, Vinduer, døre, porte, luger. Desuden giver arkitekten anvisninger til istandsættelse af gårdspladsen og det
omgivende terræn.

Skov- og Naturstyrelsens bemærkninger til helhedsplanen
Skov- og Naturstyrelsen sender arkitektens rapport til ejeren. I en kommentar hertil skriver styrelsen, at rapporten "redegør for mulighederne for den fremtidige anvendelse af stuehuset, muligheden for at indrette lejlighed i den nye staldbygning, nødvendige istandsættelsesarbejder med overslag og en vedligeholdelsesplan".

Til beskrivelsen af ejers behov og ønsker har styrelsen "ikke kommentarer til rapportens indhold". Forslaget til indretning af stuehuset opfatter styrelsen som et "oplæg tilsion", mens en glastilbygning i forbindelse med udgang til haven "næppe kan godkendes". "Det viste forslag til indretning af den nye staldbygning vil Skov- og Naturstyrelsen stille sig positivt overfor på baggrund af en konkret ansøgning". Endelig har styrelsen "ikke bemærkninger til de beskrevne arbejder" i vedligeholdelsesplanen. - Istandsættelsen af stuehuset omfattes ikke af denne undersøgelse, og den vil ikke blive omtalt yderligere.

Indretning af lejligheder i driftsbygningerne
I november 1994 ansøger arkitekt Kennard Lydersens Tegnestue om principiel tilladelse til at fortsætte restaureringen af ejendommen og herunder, at indrette fire nye lejligheder i henholdsvis staldbygningen, syd- og vestlængen. Det er ejerens ønske, at staldbygningen får stråtækt tag med kviste og et større glasparti i gavlen mod syd.

Samtidig beder ejeren om konsulentbistand fra en af Skov- og Naturstyrelsens "konsulenter i Jylland". Styrelsen anbefaler, at ejeren for egen regning engagerer Erik Einar Holms Tegnestue, som bistår ved den igangværende istandsættelse af stuehuset.

I februar 1995 ansøger Kennard Lydersen om principiel tilladelse til etablering af to lejligheder i henholdsvis sydlængen (nr.3) og vestlængen (nr.4) samt optagning af betongulvene i disse bygninger.

Fig 12: Længe 4, planindretning (KL)

Fig 13: Længe 4, facade mod gårdspladsen (KL)

Fig 14: Længe 4, facade mod landskabet med åbne luger (EEH)

Fig 15: Længe 4, facade mod landskabet med lukkede luger (EEH)

Samtidig ansøges om principiel tilladelse til nedrivning af staldbygningen (nr.2), og - som erstatning herfor - tilladelse til en forlængelse af sydlængen (nr.3) mod øst. Tilbygning vil blive opført med teglstensmure og stråtag. Som begrundelse anfører Kennard Lydersen: "Det er bygherrens agt, at føre gården tilbage til dens oprindelse, hvor længe nr.2 ikke eksisterede." Og det tilføjes: "Restaureringen foretages med størst mulig hensyn til eks. bygninger, og i overensstemmelse med tegninger fra Erik Einar Holms Tegnestue, og tegninger fra undertegnede."

Under forudsætning af "en positiv tilkendegivelse fra Skov- og Naturstyrelsen" samt "godkendelse fra amt og kommune" vil nedrivningen af staldbygningen (nr.2) og optagning af betongulvene i syd- og vestlængen (nr.3 og 4) blive igangsat. "Færdigt projekt, vil inden påbegyndelse af restaureringen blive fremsendt til Skov- og Naturstyrelsen til endelig godkendelse."

Fig 16: Længe 3, tilbygningens facade mod gårdspladsen (EEH)

Fig 17: Længe 3, tilbygningens facade mod landskabet (EEH)

Forelæggelse for Det Særlige Bygningssyn
I marts 1995 beder Skov- og Naturstyrelsen Det Særlige Bygningssyn om en udtalelse, idet styrelsen har følgende forslag til Bygningssynets indstilling: "Bygningssynet finder, at der ikke bør gives tilladelse til at fjerne kostalden fra 1950, men at der såvel i denne bygning som i syd og vestfløjen kan gennemføres en indretning til boligformål. I dette tilfælde bør der udarbejdes et mere kvalificeret indretningsforslag og herunder bearbejde muligheden for at gøre lejlighederne tosidigt belyste."

Efter drøftelse af projektet udtaler Bygningssynet: "Bygningssynet finder forslaget om nedrivning af kostalden og forlængelse af sydfløjen uheldig ud fra fredningsbegrundelsen om, at bygningerne udtrykker en tilpasning til landbrugets udvikling i de seneste 150 år. Hvis kostalden ønskes fjernet, er betingelsen, at sydlængen ikke forlænges, og at et nyt kvalificeret forslag til brugsændring af avlslængerne fremsendes til Skov- og Naturstyrelsens godkendelse".

Dette meddeles ejeren, samtidig med, at styrelsen træffer følgende afgørelse:

"…at der med henvisning til bygningsfredningslovens § 10 kan meddeles tilladelse til nedrivning af den nyere kostald på betingelse af, at sydlængen ikke forlænges mod øst samt, at der inden arbejdet påbegyndes fremsendes forslag til Skov- og Naturstyrelsen vedrørende sydlængens bygningsmæssige afslutning.

Hvis kostalden ønskes bevaret, og de tre omhandlede længer enten samlet eller enkeltvis ønskes ombygget til andet formål, skal der fremsendes fornyet forslag til ombygningen og tilladelse indhentes hos Skov- og Naturstyrelsen inden arbejdet påbegyndes.

Til brug for vurdering af et ombygningsforslag til de tre længer vil Skov- og Naturstyrelsen lægge vægt på, at forslagene indeholder stillingtagen til lejlighedernes indretning herunder, at der detaljeret redegøres for, hvorledes den ny indretning tilpasses de fredede længer og disses eksisterende konstruktionsprincip."

Nyt forslag til indretning af syd- og vestlængen
I maj 1995 oplyser Kennard Lydersen, at det nu er bygherrens agt at bibeholde staldbygningen (nr.2) og at fremsende nyt forslag til indretning af lejligheder. Aktuelt søger arkitekten om tilladelse til at udskifte råddent bindingsværk i syd- og vestlængen (nr.3 og 4) i henhold til fremsendte tegninger.

Styrelsen giver tilladelse til udskiftning af fodrem i vestlængen (nr.4) mod vest samt til reparation og delvis fornyelse af bindingsværkstømmer samme sted, og der aftales møde den 2. november 1995. På mødet udleveres nye tegninger:

Sydlængen (nr.3): Der er ikke ændret på planindretningen i forhold til tidligere. Et snit i den østlige del af bygningen viser, at loftsbjælkerne hæves til en loftshøjde på 220 cm., hvorover der lægges loft med isolering. I den vestlige del hæves loftsbjælkerne ligeledes, mens loftet går til kip. I kippen indsættes skylight. Bygningens gulv og ydervægge isoleres. Der isættes nye vinduer med bræddeskodder og nye døre, blandt andet en havedør mod syd

Vestlængen (nr.4): Der er ikke ændret på planindretningen i forhold til tidligere. Lejligheden består af en stue med åbent køkken og garderobe, samt et soveværelse og et badeværelse. Tagrummet er åbent med hems over soveværelset og baderummet. Bygningens gulv og ydervægge isoleres. Tagkonstruktionen forstærkes, idet stolpepar midt i bygningen tages bort. I facaderne sættes vinduer med bræddeskodder og ny indgangsdør.

Efter aftale med Kennard Lydersen fremsender Erik Einar Holm i december 1995 detailtegninger til, hvordan vinduer og skodder kan udformes.

Skov- og Naturstyrelsens godkendelse af projektet til syd- og vestlængen
I februar 1996 har Skov- og Naturstyrelsen afsluttet sin sagsbehandling og skriver til arkitekten:

"Ved mødet blev det med hensyn til sydlængen (nr.3) aftalt, at indretningsforslaget skulle justeres således, at den skitserede væg mellem stue og køkken flyttes, for at kunne udnytte lyset fra lugeåbningen i sydsiden af taget. Desuden blev det aftalt, at loftet skulle udføres vandret og placeres, så der opnås en rumhøjde på ca. 220 cm., at planløsningen i øvrigt skulle følge husets fagdeling, at der skulle udføres et detailsnit, der viser overgangen mellem ydervæg og gulv, vindue og loft, og at der skulle udføres et detailsnit, der viser hvordan overgangen mellem kvistluge og væg og loft tænkes udført.

På mødet … blev det med hensyn til arbejdet i vestlængen (nr.4) aftalt, at den viste indretning kan accepteres under forudsætning af, at loftet udføres vandret i forbindelse med det eksisterende bjælkelag, at ovenlyset ikke udføres, og at vægge omkring køkken og garderobe ikke føres til loft.

Efter mødet har Skov- og Naturstyrelsen gennemgået de fremsendte tegninger og på ny vurderet forslaget om boligindretning i forhold til helhedsindtrykket af det fredede bygningsanlæg. Styrelsen vil på den baggrund opfordre til, at antallet af åbninger i ydermurene begrænses, at flest mulige af de nødvendige vinduer placeres mod gården, at køkkenet i sydlængen udformes tosidet i lighed med køkkenet i vestlængen, og at væggen, der adskiller køkken og stue udelades.

Fælles for de to længer har Skov- og Naturstyrelsen overvejet den vinduestype, der er foreslået på de fremsendte tegninger. Det er herefter Skov- og Naturstyrelsens opfattelse, at de nye vinduer skal placeres i flugt med bindingsværkets yderside som ved andre bindingsværksbygninger. Det er styrelsens vurdering, at det vinduesformat, der er givet af størrelsen på overtavlene, er uheldigt. Man vil derfor foreslå et torammet vindue, hvor højden er givet af overtavlets højde, og bredden afpasset herefter, så vinduet bliver proportioneret i tråd med de lokale traditioner, hvor rudernes højde er en smule mindre end bredden. Derved bliver det nødvendigt at fjerne enkelte dokker i overtavlene, men det vil i denne situation undtagelsesvis kunne accepteres."

Skov- og Naturstyrelsen giver på denne baggrund - og under forudsætning af ovenstående bemærkninger bliver imødekommet og kravet om detailtegninger opfyldt - tilladelse til den ønskede ombygning af syd- og vestlængen.

Den 4. januar 1997 fremsender ejeren nye facadetegninger til syd-og vestlængen (nr.3 og 4) udført af Erik Einar Holm og Kennard Lydersens tidligere snittegninger gennem de to bygninger. Facadetegningerne viser de vinduestyper, som styrelsen har forlangt. Vinduernes antal er reduceret med to, idet der nu ikke er vinduer i sydlængens vestgavl. - Dette projekt udføres.

Fig 18: Længe 3, facade med traditionelle vinduer (EEH)

Sagen indbringes for Naturklagenævnet
Tilbage i april 1995 har Århus Amt givet tilladelse efter planlovens § 35 til indretning af 2 ferielejligheder i ejendommens "tiloversblevne driftsbygninger". Ebeltoft Kommune har anbefalet det ansøgte "på baggrund af oplysninger i ansøgningen om, at de pågældende bygninger vil blive gennemrestaureret". Amtets tilladelse er efterfølgende blevet påklaget til Naturklagenævnet af ejeren af naboejendommen, som udtrykker betænkelighed ved indretningen af en lejlighed i vestlængen. Klageren henviser blandt andet til, at hans ejendom er blevet erklæret "bevaringsværdig netop på grund af det fine samspil mellem de to ejendomme".

Af Naturklagenævnets sagsfremstilling fremgår: "Skov- og Naturstyrelsen har mundtligt, oplyst, at man ikke finder, at indretningen af de ansøgte 2 ferielejligheder vil være stridende mod hensigten med bygningsfredningen, idet det ansøgte ikke vil betyde væsentlige bygningsmæssige ændringer, og derfor heller ikke vil få indflydelse på det fine samspil mellem de to ejendomme."

I januar 1996 forligger Naturklagenævnets afgørelse:

Århus Amts tilladelse efter planlovens § 35 til indretning af 2 ferielejligheder stadfæstes..., idet det forudsættes, at de påtænkte parkeringspladser indrettes og beplantes på en måde, der falder harmonisk sammen med de omliggende bevaringsværdige bygninger.

Staldbygningen
Samme dag (4.1.1997), hvor de ny facadetegninger til syd- og vestlængen foreligger, fremsender ejeren en skitse - "separat forslag til indretning og facader til længe 2, som jeg gerne vil i gang med omg..". Medio februar modtager styrelsen en affotografering af et maleri fra 1947, der viser staldbygningen (nr.2) som en stråtækt bygning. Ejeren spørger: "Det kunne tænkes at ved restaureringen af kostalden at der måtte stråtækkes?"

I begyndelsen af april afholdes møde på stedet, og umiddelbart efter svarer Skov- og Naturstyrelsen: "Den viste ændring af bygningens udseende, herunder oplægning af stråtag, kan med henvisning til Bygningsfredningslovens § 10 ikke tillades, fordi forslaget bl.a. viser vinduer i en størrelse, der adskiller sig væsentligt fra de eksisterende." Styrelsen vil afvente et revideret forslag, idet det understreges, "at byggearbejdet ikke må startes, før der foreligger tilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen, Ebeltoft Kommune og evt. andre relevante myndigheder."

I august 1997 foreligger et nyt skitseforslag. Af beskrivelsen fremgår: "Indretningen er udført, så staldvindueshullerne i øst og vest-siden kan bevares. I gavlene udføres der nye, enkelte lysindtag og nødudgange. Indvendigt udføres der i sydenden en ny "højremskonstruktion", så der i den nye stue bliver åbent til undersiderne af tagfladerne. Loftet i de øvrige rum udføres på bjælkelag. I nordenden indrettes to værelser i tagetagen …"

Fig 19: Staldbygningen, forslag til nyindretning og ændret facadeudformning (EEH)

I december 1997 svarer Skov- og Naturstyrelsen, at man "ikke vil modsætte sig, at kostalden indrettes til boligformål, selvom det giver styrelsen anledning til betænkelighed, at ejendommens karakter af landbrugsejendom således, jævnfør de allerede gennemførte omdannelser i syd- og vestlængerne, yderligere forflygtiges." Styrelsen anfører videre: "Ved indretningen af syd- og vestlængerne er længernes gårdfacader bevaret, hvorfor gårdrummet stadig fremtræder intakt. Kostaldens nuværende nordgavl indgår i dette helhedsbillede."

Styrelsen kan derfor kun give en principgodkendelse til indretning af staldbygningen til boligformål, hvor styrelsen betinger sig "at eksisterende åbninger i nordgavlen ind mod gårdspladsen ikke ændres, og at projektet i øvrigt videreprojekteres på grundlag af det foreliggende skitseforslag." Der skal fremsendes detailprojekt til styrelsens endelige godkendelse før, der udføres byggearbejder på bygningen.

I maj 1998 foreligger en ændret skitse til indretning af kostalden, hvor staldpræget er opretholdt på øst-, vest- og nordsiden, "som ønsket af styrelsen". Det eksisterende eternittag udskiftes med et nyt i samme grå farve. Styrelsen svarer, at den viste indretning kan accepteres, men at der må fremsendes yderligere tegninger af nye døre og vinduer. - Projektet er ikke gennemført

Fig 20: Staldbygningen, forslag til ændret planudformning, der vil bevare nordgavlen mod gårdspladsen uforstyrret (EEH)

THORUPSGÅRD IDAG

Se billedserie i Tålegrænsen - et eksempel, Situation 3

DISKUSSION

1. Thorupsgård bliver drevet landbrugsmæssigt frem til 1992, hvor den nuværende ejer overtager ejendommen som et dødsbo. Beskrivelsen af gårdens bygningskonstruktioner ved dokumentationen af fredningsforslaget og vedligeholdelsesanvisningerne i helhedsplanen tegner et billede af en ældre nedslidt ejendom. Det er åbenbart, at der forestår omfattende istandsættelsesarbejder på Thorupsgård.

2. Det er den ny ejer, som spørger Planstyrelsen, om gården har nogen interesse, "inden den bliver revet ned til fordel for en ny bygning". Ejeren begrunder ikke sin henvendelse nærmere. Det viser sig efterfølgende, at ejeren nok ikke helt har gjort sig klart, hvad en bygningsfredning går ud på. Drøftelser, efter at ejendommen er indstillet til fredning, munder ud i, at styrelsen betaler en konsulent for at afklare ejerens behov og ønsker.

I forbindelse med fredningens gennemførelse bemærkes to forhold. For det første sker der fejl under fredningsproceduren, og for det andet er styrelsens bemærkninger til konsulentens "helhedsplan" mangelfulde.

3. Planstyrelsen giver godt nok ejeren besked om, at Det Særlige Bygningssyn har indstillet bygningerne til fredning. Og da der ikke er bemærkninger eller indsigelser hertil under den efterfølgende tre måneders høringsperiode, skulle styrelsen herefter beslutte fredningens gennemførelse inden yderligere tre måneder, det vil sige før 15.december 1992. Det sker imidlertid ikke.

4. Konsulentens helhedsplan foreligger den 18.december 1992. Den beskriver væsentlige ombygningsarbejder i stuehuset, indretning af en lejlighed i den nyere staldbygning og yderligere 2-3 ferielejligheder i syd- og vestlængen.

Styrelsen har "ikke kommentarer til rapportens indhold", hvad angår beskrivelsen af ejerens behov og ønsker. Dog opfatter styrelsen forslaget til indretning af stuehuset som et "oplæg til diskussion". En lejlighed i staldbygningen vil styrelsen "stille sig positivt overfor på baggrund af en konkret ansøgning". Dét, der står om udlængerne, tager styrelsen ikke stilling til.

5. Man kan sige, at fredningsmyndigheden viser stor forståelse for den situation ejeren er havnet i med indstillingen af hans nyerhvervede, nedslidte gård til fredning, når det tages i betragtning, at det er ejeren selv, der har givet anledning til fredningssagen. Styrelsen stiller konsulentbistand til rådighed for ejeren inden fredningen er gennemført.

Til gengæld er det, som om fredningsmyndigheden ikke tilstrækkeligt kvalificeret tager stilling til konsulentens helhedsplan. Hvor det drejer sig om ønskerne til bygningernes fremtidige brug - indretning af lejligheder i udlængerne - foreligger et klart misforhold til fredningens begrundelse, at bevare "et eksempel på, hvordan en landbrugsejendom har fremtrådt gennem de sidste 100-150 år". De bygningsmæssige konsekvenser af at indrette lejligheder i udlængerne - med vinduer og moderne installationer m.v. - burde fredningsmyndigheden kende til fulde og derfor som minimum have taget de nødvendige forbehold overfor. Fredningsmyndighedens udmelding til helhedsplanen efterlader det indtryk, at ejeren stort set kan disponere med bygningerne, som han vil.

6. Der foreligger ikke referater fra de drøftelser, som går forud for Planstyrelsens engagement af konsulenten. Men set i lyset af ejerens ønsker havde det været hensigtsmæssig og fuld forsvarlig administrativ praksis, at forlænge høringsperioden, indtil helhedsplanen forelå. Helhedsplanen kunne da betragtes som ejerens bemærkninger til fredningsforslaget, som styrelsen kunne tage stilling til, før man traf beslutning om fredningens gennemførelse.

Til ejerens ønsker kunne styrelsen i så fald tilkendegive, at de kunne imødekommes - helt, delvis eller slet ikke - og derpå træffe beslutning om fredning. Som en anden udgang på fredningssagen kunne styrelsen beslutte ikke at gennemføre fredningen.

7. Bygningsarbejderne på stuehuset er knap afsluttet, før ejeren ansøger om principiel tilladelse til indretning af i alt fire lejligheder i henholdsvis staldbygningen (nr.2) og syd- og vestlængen (nr.3 og 4). Ansøgningen bliver konkret i foråret 1995, hvor der ønskes to lejligheder i henholdsvis syd- og vestlængen. Samtidig søges om principiel tilladelse til nedrivning af staldbygningen - og som erstatning herfor - tilladelse til at forlænge sydlængen mod øst. Som begrundelse anfører ejeren, at han vil føre gården tilbage til dens oprindelige skikkelse, hvor den nyere staldbygning ikke eksisterede.

Da der er tale om et større projekt af principel karakter, forelægger Skov- og Naturstyrelsen sagen for Det Særlige Bygningssyn til udtalelse, og i overensstemmelse med praksis giver styrelsen forslag til Bygningssynets indstilling. Styrelsen holdning er, at man ikke vil give tilladelse til nedrivning af staldbygningen, men at man kan acceptere indretning af lejligheder i denne og i syd-og vestlængen.

Bygningssynets udtalelse afspejler modstridende synspunkter. På den ene side finder man forslaget om nedrivning af staldbygningen uheldigt set i lyset af fredningsbegrundelsen. På den anden side vil man ikke afvise, at staldbygningen kan tages bort, men i så fald er det en betingelse, at der ikke bygges nyt til sydlængen. I øvrigt vil man gerne have et mere kvalificeret forslag til den ændrede brug. Det er påfaldende, at Bygningssynet fremkommer med en dobbelt udtalelse, når der ikke er nogen tvingende grund hertil. Udtalelsen bidrager kun til at svække forståelsen af fredningens betydning.

På baggrund af Bygningssynets udtalelse giver styrelsen tilladelse til, at staldbygningen kan nedrives. Samtidig tilkendegiver styrelsen, at såfremt staldbygningen opretholdes, og den sammen med de øvrige avlslænger ønskes ombygget til andet formål, skal der udarbejdes nyt forslag. Blandt andet bør der tages stilling til lejlighedernes indretning, og hvordan de kan indpasses i forhold til bygningernes konstruktionsprincip mv.

8. Ejeren afstår da fra at nedrive staldbygningen, og i november 1995 foreligger forslag til indretning af de to lejligheder i syd- og vestlængen. Der er ikke ændret på lejlighedernes planindretning i forhold til tidligere. I sydlængen hæves loftsbjælkerne for at opnå en indre rumhøjde på ca. 220 cm og i den vestlige del føres loftet til kip. Også i vestlængen føres loftet til kip. Tagkonstruktionen forstærkes, da der nedtages stolpepar i bygningens midte. Der fremsendes særskilt forslag til vinduer med skodder.

I den efterfølgende godkendelsesskrivelse fokuserer styrelsen på bygningernes ydre fremtræden. Styrelsen opfordrer til, at antallet af åbninger i ydermurene begrænses og, at flest mulige af de nødvendige vinduer placeres mod gården m.v. Vinduesudformningen - ét-rudet smalt vindue med skodde - finder styrelsen uheldig. I stedet foreslås et "to-rammet vindue, hvor højden er givet af overtavlets højde, og bredden afpasset herefter, så vinduet bliver proportioneret i tråd med de lokale traditioner, hvor rudernes højde er en smule mindre end bredden".

I januar 1997 foreligger nye facadetegninger med den vinduestype, som styrelsen har forlangt. To vinduer i sydlængens vestgavl er udeladt. Derimod er opfordringen til at vende flest mulige vinduesåbninger ind mod gården ikke blevet fulgt. - Dette projekt udføres.

9. Man kan sige, at det første forslag til vinduernes udformning er et forsøg på en nænsom indpasning i de tidligere lukkede yderfacader. I de perioder, hvor ferielejlighederne står ubenyttede, kan skodderne afskærme vinduerne, hvorved facadernes lukkede karakter således i et vist omfang bibeholdes. Det bemærkes, at skodderne er hvidmalede og således vil svare til bindingsværksfacadens hvidkalkede tavl.

Måske er det vinduernes antal, som er det egentlige problem. Styrelsen opfordrer da også til, at antallet af vinduesåbninger i yderfacaderne begrænses, og at flest mulige af de nødvendige vinduer placeres ind mod gården. Derved kan helhedsindtrykket af den tidligere landbrugsejendom udefra i højere grad bevares samtidig med, at gårdspladsen bliver det naturlige midtpunkt for boligerne. Styrelsens opfordring burde nok have været formuleret som et krav.

Det traditionelle vindue, som styrelsen forlanger, ændrer afgørende på facadeudtrykket. Og med de mange vinduer i yderfacaderne er det nu tydeligt for enhver, at bygningerne anvendes til beboelse. Samtidig "indsniger" der sig en usikkerhed i aflæsningen af anlægget: er det en landbrugsejendom eller?

Begge vinduesudformninger - både vinduet med skodde og det opsprodsede to-rammede vindue - bygger på en historisk tilgang til arkitektopgaven. Spørgsmålet er, om et nutidig arkitektonisk formsprog havde givet et mere tilfredsstillende resultat.

10. I forbindelse med lejlighedsprojektet ansøger ejeren om zonetilladelse hos kommune og amt. Her får zonemyndigheden forelagt det projektet, hvor staldbygningen er nedrevet og sydlængen forlænget mod øst. Projektet har som helhed karakter af "tilbageføring" eller "genopretning" af går den, hvilket fører til kommunes anbefaling og til amtets tilladelse til at tage de "tiloversblevne driftsbygninger" i brug.

Sagen indbringes af naboen for Naturklagenævnet, der indhenter en udtalelse fra Skov- og Naturstyrelsen, som oplyser, at indretningen af de ansøgte 2 ferielejligheder ikke "vil være stridende mod hensigten med bygningsfredningen, idet det ansøgte ikke vil betyde væsentlige bygningsmæssige ændringer, og derfor ikke vil få indflydelse på det fine samspil" med naboejendommen.

Naturklagenævnets afgørelse kommer herefter til at hvile på to præmisser: amtets tilladelse til "ferie lejligheder i tiloversblevne driftsbygninger" og styrelsens udsagn om, at projektet "ikke vil være stridende mod hensigten med bygningsfredningen".

11. Allerede i helhedsplanen fra december 1992 vises et forslag til indretning af en lejlighed i staldbygningen. I sin kommentar til planen udtaler styrelsen, at man vil se positivt på forslaget på baggrund af en konkret ansøgning.

Da ejeren i 1994 kommer med sit første lejlighedsprojekt, ønsker han staldbygningen ombygget med stråtækt tag og kviste og et stort glasparti i sydgavlen. I den efterfølgende ansøgning om lejligheder fra 1995 foreslås staldbygningen derimod nedrevet og erstattet af en forlængelse af sydlængen mod øst. Da Bygningssynet afslår en tilbygning, vil ejeren alligevel beholde staldbygningen.

I januar 1997 fremsender ejeren et forslag til indretning og facader, og en månedstid efter modtager styrelsen en affotografering af et maleri fra 1947, der viser staldbygningen som en stråtækt bygning. En nærmere analyse af billedet drager dog dets sandhedsværdi i tvivl. Styrelsen kan ikke give tilladelse til ændring af staldbygningens udseende og hæfter sig specielt ved vinduesudformningen, som adskiller sig væsentligt fra de eksisterende staldvinduer.

Man kan få det indtryk, at fredningsmyndighedens positive og afventende holdning til helhedsplanen til en vis grad afspejler ønsket om at undgå en konfrontation med ejeren i forbindelse med fredningens gennemførelse. Samtidig får man det indtryk, at ejeren i sine bestræbelser på at få udnyttet ejendommens bygninger fuldt ud, vælger argumenter efter forgodtbefindende.

12. Der bliver nu udarbejdet et nyt skitseforslag, hvor vindueshullerne i øst- og vestsiden af staldbygningen bevares. I gavlene udføres nye, enkelte lysindtag og nødudgange. Bygningens plan får en stor stue med loft, der går til kip, båret af en højremkonstruktion.

Skov- og Naturstyrelsen vil ikke modsætte sig indretningen, "selvom det giver styrelsen anledning til betænkelighed, at ejendommens karakter af landbrugsejendom således, jævnfør de allerede gennemførte omdannelser i syd- og vestlængerne, yderligere forflygtiges". Efter styrelsens opfattelse fremtræder gårdsrummet stadig intakt og "staldbygningens nordgavl indgår i dette helhedsbillede". På denne baggrund giver styrelsen principgodkendelse af indretningen "på betingelse af, at eksisterende åbninger i nordgavlen ind mod gårdspladsen ikke ændres".

Fredningsmyndigheden udtrykker sin "betænkelighed" på baggrund af resultatet af ombygningen af syd- og vestlængen. Fredningsmyndigheden erkender, at ejendommens karakter af landbrugsejendom er blevet væsentlig forringet - og at fredningsmyndigheden har medvirket til denne situation - hvorfor man nu prøver at fastholde staldbygningens ydre.

13. Der bliver udarbejdet en ændret skitse til indretningen som muliggør, at staldpræget opretholdes på øst, vest og nordsiden. Det eksisterende eternittag udskiftes med et nyt i samme farve. Styrelsen accepterer planændringen i maj 1998, men afventer yderligere tegninger til nye døre og vinduer.

Det endelige forslag til staldbygningens indretning og facadernes udformning må isoleret set betragtes som tilfredsstillende. Bygningen bevares i en skikkelse, hvor bygningens historie, som tidligere stald, fortsat kan aflæses. Arkitektonisk er der fundet en uprætentiøs løsning med gode rum i det indre og et tilforladeligt ydre. Bygningens tidspræg fra 1950'er er fastholdt med tagdækningen med eternit.

Der foreligger ikke yderligere i byggesagen, og tilsyneladende er planerne med staldbygningen opgivet.

14. Som Thorupsgård fremtræder i dag repræsenterer gården som helhed hverken brugs- eller synsmæssigt et eksempel på en tidligere landbrugsejendom, der afspejler 100-150 års landbrugsmæssig udvikling. Den kulturhistoriske begrundelse for fredningen er forflygtiget, og ombygningernes arkitektoniske kvalitet, i såvel det indre som det ydre, er ikke overbevisende. I konsekvens heraf burde fredningen hæves.