Hviidsminde

Bramdrupskovvej 20
Matr.nr. 430 bh, Kolding Markjorder 4. afd.
Kolding Kommune, Vejle Amt

Fredningsforhold
1949: Hovedbygningen og de tre længer omkring gårdspladsen fredet i klasse B
1982: Bevaringsdeklaration i.h.t. bygningsfredningsloven

Identifikation:
Bygning 001: hovedbygning
Bygning 002: vestlænge, bygning C, tidl. lade, nu: foredragssal og reception
Bygning 003: nordlænge, bygning D, tidl. stald, nu: undervisningslokaler
Bygning 005: østlænge, bygning B, tidl. garage mv., nu: 8 værelser

Fig 1: Oversigtstegning af gårdanlægget

Beskrivelse
Ejendommen Hviidsminde blev omkring 1800 erhvervet af oberst Poul M. Hviid, der var kommandant på Koldinghus. Frem til 1962, hvor Kolding Kommune købte ejendommen, blev den drevet landbrugsmæssigt.

Hviidsminde er et firefløjet bygningsanlæg omkring en gårdsplads med to store træer ud for hovedbygningens facade. Bygningerne blev nyopført omkring 1805, idet avlslængen mod øst dog først blev grundmuret og forlænget omkring 1850.

Hovedbygningen er et 11 fag langt klassicistisk hus med teglhængt tag. Facaden mod gården domineres af et kvaderfuget midterparti over tre fag. Havesidens midterparti er udformet som en kvart-cirkulær karnap. De tre grundmurede avlslænger har halvvalmede stråtækte tage. Den vestlige længe, laden, er forbundet med den nordlige, staldbygningen, medens den selvstændige længe mod øst på fredningstidspunktet indeholdt garager og udhuse m.v.

Ved fredningen fremtrådte avlsbygningerne i hovedtræk som på opførelsestidspunktet. Facaderne var lukkede med relativt få lysåbninger. Laden havde store kurvehanksbuede porte mod gårdspladsen, medens anlæggets øvrige porte var udformet med overligger. De oprindelige halvrunde staldvinduer var dog blevet erstattet af større fladbuede jernvinduer.

Fig 2: Den tidligere indkørsel, hovedbygningen og bygning C og B, 2003

Fredningssagen
Der foreligger ikke i arkiverne nærmere oplysninger om fredningens gennemførelse i 1949. Men Det Særlige Bygningssyns sekretær Harald Langberg foretager i 1948 en fotoregistrering af anlægget. I 1954-udgaven af fredningslisten optræder Hviidsminde første gang.

Hotelbyggeri
I foråret 1966 ønsker Kolding Kommune at afhænde bygningsanlægget med en tilhørende 16.000 m2 stor grund. Da en interesseret køber vil indrette ejendommen til hotel, ansøger ejendomsmægleren om ophævelse eller lempelse af fredningen.

Ejendomsmægleren stiller fire spørgsmål:
- om der må ombygges indvendigt i hovedbygning, lade og staldbygninger
- om der må ændres udvendigt på lade og staldbygninger
- om det er muligt at ophæve hele fredningen for stuehus, lade og staldbygninger
- og, hvis fredningen ikke kan ophæves helt, om fredningen af lade og staldbygninger da kan ophæves.

Det Særlige Bygningssyn svarer - i øvrigt dagen efter - "at Synet må lægge vægt på opretholdelsen af den fredede ejendom, og at man ikke ser, at der skulle være noget til hinder for, at gården indgik i et hotelkompleks, der netop måtte kunne udformes særligt attraktivt, når de fredede værdier udnyttes rigtigt. At der i den forbindelse må ske ikke uvæsentlige bygningsforandringer, er Bygningssynet indforstået med, men derom er Synet parat til at forhandle."

Hen på sommeren 1966 fremsender arkitekterne H. Bech-Nielsen og L. Juul-Sørensen et projekt til indretning af motel med tilhørende restaurationslokaler. Det oplyses samtidig, at den potentielle bygherre/køber af ejendommen har gjort handelen betinget af, at man kan opnå Det Særlige Bygningssyns tilladelse til at nedrive de tre avlsbygninger og ombygge hovedbygningen.

Arkitekterne anfører: "Udbygningerne er deciderede landbrugsbygninger, som det er umuligt at benytte eller ombygge, så de kan indgå i det påtænkte anlæg. Der henvises i den forbindelse til bygningernes konstruktion, lofthøjde, funderingsforhold samt brandvæsenets forbud mod indretning af hotelværelser i stråtækte bygninger. Hvad hovedbygningen angår, påtænker køberen at restaurere den udvendig og kun foretage en enkel ændring af indgangspartiet. Indvendig påtænkes en ombygning i henhold til vedlagte planer".

Det Særlige Bygningssyn svarer, "at Synet må tillægge det væsentlig betydning for fredningen, at det fine gårdsrum med laden fra 1805 opretholdes, og at man følgelig ikke kan godkende det fremsendte forslag."

Fremstillings- og salgsvirksomhed
I 1981 er ejendommen på ny sat til salg. Jan og Bente Bernth vil erhverve ejendommen som bolig og hjemsted for deres virksomhed, der fremstiller og sælger modevarer.

I efteråret 1981 ansøger arkitekt Paul Platz om principiel godkendelse til ændret brug af avlsbygningerne med begrundelsen: "Der kan ikke være uenighed om, at landbrugsbygningerne fortrinsvis bør have deres funktion og økonomiske basis ved deres egentlige bestemmelse, men når dette er for sent, må det næstbedste være, at bygningerne får en ny erhvervsfunktion og dermed økonomisk basis, der kan sikre deres fortsatte bevarelse." Avlsbygningerne skal indrettes til tegnestue, modelværksted, systue, pakkeri og lager uden væsentlige ændringer af bygningernes ydre. Hovedbygningen skal benyttes til bolig og repræsentative formål.

Fredningsstyrelsen tilkendegiver, "at såfremt, der ikke foretages væsentlige bygningsmæssige ændringer og indgreb i tag, fag og bærende indre konstruktioner, vil fredningsstyrelsen ikke modsætte sig den foreslåede nyindretning af avlslængerne." En endelig tilladelse forudsætter fornødent tegningsmateriale m.v..

Ejendommen overtages nu af Bernth Sørensen A/S, og i januar 1992 afholdes møde på stedet. Af en "møderapport" fremgår, at den tidligere ejer har benyttet laden som lager, og at der indvendigt i laden er udført forskellige bygningsarbejder. Ydervæggene er skalmuret med 10 cm lecabeton og hulrummet isoleret med ca. 75 mm mineraluld. Der er (muligvis) indlagt et nyt bjælkelag afdækket med træbeton, ligesom en del af laden har fået trægulv.

De nye ejere og arkitekten agter at fortsætte dette arbejde, "idet vægge berappes og kalkes som oprindelige ladevægge; konstruktioner bevares frilagte. Exteriør bevares helt uændret". I portåbningerne vil der blive isat glaspartier; for det ene portrums vedkommende med oplukkelige porte i facaden. Staldbygningens indre vil senere blive ombygget til lagerformål.

I februar 1982 meddeler Fredningsstyrelsen tilladelse til indretning af laden med systue, kontor og tegnestue samt frokoststue og toiletter. Samtidig gives der på nærmere vilkår tilladelse til de påtænkte bygningsarbejder på hovedbygningen. Istandsættelsen af hovedbygningen omfattes ikke af denne undersøgelse, og den vil derfor ikke blive omtalt yderligere. Nyindretningen af laden er tilendebragt i juni 1982.

Kursuscenter
I 1985 overtages ejendommen af Goritas A/S, som ønsker at omdanne den til kursuscenter for virksomhedens ansatte. Tormod Olesen er bygherrens arkitekt i samarbejde med Rasmussen & Schøitz.

Laden - bygning C - skal indrettes til foredragssal og kantine, medens der i nordlængen, den tidligere stald - bygning D - og i østlængen, den tidligere garage - bygning B - placeres værelser. Projektet præsenteres på et møde i maj 1985. Af referatet fremgår:

- Bygning D - værelsesfløj: Indretning kan godkendes. Materialevalg, arkitektur og detaljering bør være nutidig f.eks. glatte malede døre til værelser. Nye vinduer bør udføres i tynde trærammer uden sprosser, hvor bueslaget bevares og gerne ca. 2 skifter større end nuværende. Farvevalg som eksisterende porte.

- Bygning B - værelsefløj: De nye vinduer fra D anvendes mod gård og have. Ved garageporte isættes vinduer. Porten nærmest hovedbygningen bevares - gerne efter princippet som i bygning C.

- Bygning C - foredragssal, kantine m.m.: Indretning er i orden. Loftkonstruktion bearbejdes og forelægges Torben O. ved næste møde."

Det næste møde afholdes i juli 1985. Af mødereferatet fremgår, at loftskonstruktionen i laden vil blive en løsning med limtræsbuer, der er forsænket i nicher i væggen. Umiddelbart efter stilles byggesagen i bero.

Fig 3: Bygning B, nordvestfacade før og efter ombygning (TOR)

Byggesagen genoptages
I eftersommeren 1987 foreligger nyt tegningsmateriale udarbejdet af Rasmussen & Schiøtz ved Tonni Klemmensen. I alt væsentligt er projektet identisk med det tidligere. Den bærende tagkonstruktion i laden er nu afklaret. Den består af 8 limtræsbuer udført i lamineret gran og anbragt med en indbyrdes afstand på ca.3,7 m. Buerne, der har et tværmål på 140 x 260 mm, gives en radius af ca.3 m. Buerne fastgøres i beslag påsat HE-140M stålsøjler skåret ca. ½ sten ind i eksisterende mur.

Planstyrelsen tilkendegiver i august 1987, at styrelsen i princippet kan tiltræde skitseforslaget, men at der må udarbejdes et mere udførligt materiale.

Fig 4: Detalje af limtræsbuer, skitse af fod 1986 (TOR)

Af styrelsens notat fra et møde på byggepladsen den 11. september 1987 fremgår, at bygningsarbejderne er påbegyndt. Og det bemærkes: "Generelt ville det være ønskeligt, om der blev udført et mere kvalificeret tilsyn med arbejdets udførelse, da den håndværksmæssige kvalitet ikke var den bedst tænkelige... Specielt tømrerarbejdet lader en del tilbage at ønske…"

Af Tonni Klemmensens referatet fra samme møde fremgår blandt andet:

- Bygning B: Ændring af eksisterende vindueshuller for fremtidige vinduer i facade mod have blev accepteret.

- Bygning C: Fremtidig loftsbeklædning i sal udføres med Troldtektplader i fin uld. Fremtidig gulv belægning i sal skal udføres som enten klinke/murstensbelægning eller bræddegulve i massiv fyr eller Pitspine i en bredde på min.6". Såfremt krav om evt. røgventilation i tag i sal fremkommer, løses dette i samråd med Planstyrelsen.

- Bygning D: Der etableres teknikrum for fremtidig ventilationsaggregat i tagetage mod bygning C. Indtag og afkast for ventilationen kan accepteres fremført gennem tag i eksisterende kvistvinduer i nord-vestfacade.

- Detailtegninger på fremtidige nye vinduer i bygning B, C og D skal sendes til godkendelse hurtigst muligt. Etablering af ekstra kviste i Bygning B, C og D - udover de i forvejen eksisterende -kan ikke accepteres."

I forbindelse med opstillingen af ladens ny tagkonstruktion drøftes en justering af murkronen. Planstyrelsen tilkendegiver telefonisk, at der for så vidt intet er til hinder for at gennemføre den foreslåede justering af murkronen med trapez-formede stik over portåbningerne mod gården, men at det burde overvejes, om stikkene kunne fremstå buede. Arkitekten fremsender forslag hertil, som efter yderligere korrespondance, fører frem til den endelige udformning med buede stik.

Byggesagen stilles i bero.

Fig 5: Bygning C, forslag til buede stik over porte (R&S)

Byggesagen genoptages på ny
I efteråret 1990 genoptages sagen, nu med arkitekt Steffen M. Søndergaard som bygherrens rådgiver. Indretningen af avlsbygningerne følger det tidligere - og af Planstyrelsen godkendte - projekt. Men på enkelte punkter ansøges om tilladelse til ændringer.

Med hensyn til nye vinduer i bygning B og D, var det i sin tid aftalt, at vinduerne skulle indsættes i de eksisterende murhuller, der dog kunne gøres så meget højere, at kravene til redningsåbninger blev opfyldt. Desuden skulle de udføres torammede med torudede rammer, i princippet svarende til underrammerne i hovedbygningens vinduer. Men, som arkitekten skriver: "Denne løsning byder imidlertid ejeren, Nils Olof Erhrenskjöld - og os - imod, idet vi alle finder klassicistiske beboelsesvinduer malplacerede i avlsbygninger…". Arkitekten redegør for de vinduestyper, der tidligere har været fremme, og foreslår i stedet et étrammet, uopdelt vindue.

Fig 6: Vinduestyper, tre forslag (SMS)

Fig 7: Skitseforslag til vinduer (SMS)

Ved bygning B ønskes to nyere vippeporte og en ældre port erstattet af murværk med vinduer. "Porten under kvisten opretholdes naturligvis, men portfløjene får karakter af skodder, idet der i selve murhullet etableres en glaslukkelse med dør. Glaslukkelsen kantes og opdeles af slanke mørktfarvede metalprofiler - eller af malet træ."

Endelig ønskes vinduespartierne i bygnings C's portåbninger afløst af nye, da de vinduespartier, som tidligere er sat i, er "tilpasset murhullerne på en så ubehjælpelig måde, at det har været nødvendigt at foretage udfyldninger på op til en hel stens bredde mellem murhullernes lysninger og karmydersiderne".

Sagen forelægges Det Særlige Bygningssyn. Af mødereferatet fremgår: "Bygningssynet fandt, at man fuldt ud kan tilslutte sig den påtænkte ombygning og istandsættelse af de tidligere avlslænger til Hviidsminde til kursusformål. Den foreslåede ændring af nye vinduer til én uopdelt ramme og nye portpartier udført med to gående "portblade" kunne Synet også fuldt ud tiltræde."

Fig 8. Plan over indretning til kursusvirksomhed 1990 (SMS)

Kontorvirksomhed
Ved udgangen af 1991 opgiver ejeren imidlertid planerne om kursuscenter og ønsker nu bygningerne B og D indrettet til kontorformål. Kontorindretningen tager udgangspunkt i storrums-tanken.

I den sydlige ende af bygning B indrettes tekøkken, toiletter og et trapperum, hvorfra der er adgang til arkiv på loftet. I nordgavlen indsættes to nye vinduer. I bygning D's nordlige ende placeres tekøkken og laboratorieafdeling foruden et møderum, toiletter og trappe til arkiv på loftet. Med hensyn til arkivindretningen i tagrummene understreges, "at der ikke er tale om opholds- eller arbejdsrum, og at indretningen derfor ikke nødvendiggør nogen form for yderligere lysåbninger i tagflader eller overgavle."

Bygning C ønskes opretholdt som eet stort rum, som kan bruges til kontor og møderum. Der er ikke taget endelig stilling til udformningen af et anretterkøkken og et cafeteria i bygningen. I denne forbindelse ønskes vestgavlen forsynet med endnu en dør.

I december 1991 meddeler Planstyrelsen tilladelse til de påtænkte bygningsarbejder under forudsætning af, "at der på ingen måde etableres lysåbninger i de eksisterende tagflader" og, at der fremsendes forslag til nyindretning af bygning C før arbejderne udføres.

I februar 1992 meddeler Planstyrelsen tilladelse til et rundt vindue i bygning C's vestre overgavl. De to andre længer har et sådant vindue.

Fig 9: Plan over indretning til kontorvirksomhed 1991 (SMS)

Balkon
I maj 1992 ansøger arkitekten om tilladelse til etablering af en indskudt balkon i vestenden af bygning C. Under balkonen indrettes reception og kantinekøkken, og på balkonen, serveringsareal. Balkonen opbygges af limtræsbjælker, der på undersiden er beklædt med brædder, og som på oversiden har et tæppebelagt blindgulv. Balkonen får en udsparing over hovedindgangen, og en toløbs ståltrappe forbinder gulvplanet med balkonens niveau.

Planstyrelsen svarer, at man "for så vidt ikke vil modsætte sig" det skitserede. På den anden side kan man ikke kan give tilladelse på det foreliggende grundlag, "da styrelsen umiddelbart er af den opfattelse, at der bør kunne tilvejebringes nogle mere overbevisende løsninger". Styrelsen "så gerne", at gulvet på balkonen blev udført af høvlede og pløjede brædder. Placeringen af receptionen og trappen bør tages op til fornyet overvejelse, "da den foreslåede placering midt i den naturlige ganglinie ikke forekommer hensigtsmæssig."

I juni 1992 skriver arkitekten, at bygherren fastholder sit ønske om den planlagte disponering. Samtidig medsender arkitekten en ældre skitse, dateret maj 1992, der viser, at en løsning, hvor reception og trappe er forskudt i forhold til hinanden, er afprøvet. I den videre argumentation fremlægger arkitekten nu tegninger fra Tormod Olesen. Placeringen af reception og trappe skyldes dets hensynet til ganglinier og møbleringsmuligheder dels ønsket om at kunne benytte trappen som talerstol i forbindelse med foredrag mv.

En måned senere meddeler Planstyrelsen tilladelse til etablering af balkon og trappe. Styrelsen tager placeringen af receptionsskranken til efterretning, da man betragter den som løst inventar.

Fig 10: Skråprojektion af trappe (TOR)

Omlægning af gårdspladsen
I august 1992 fremsendes "for god ordens skyld" forslag til omlægning af gårdspladsen. Planstyrelsen svarer, at styrelsen er indforstået med, at gårdspladsen omlægges, idet man "med tilfredshed har bemærket, at stenene genanvendes, og at de to store markante træer foran hovedbygningen bevares."


HVIIDSMINDE IDAG:

Fig 11: Ny indkørsel, gavlen af bygning C og bygning D 2003

Fig 12: Bygnings C, facade mod vej 2003

Fig 13: Bygnings D, facade mod gård 2003

Fig 14: Bygning C, facade mod gård 2003

Fig 15: Bygning C, port 2003

Fig 16: Bygning B, facade mod gård 2003

Fig 17: Bygning D, vinduer 2003

Fig 18: Bygning D, interiør 2002

Fig 19: Bygning C, interiør med ny tagkonstruktion 1992 (SMS)

Fig 20: Bygning C, interiør med trappe til balkon 2002


DISKUSSION

1. Ejendommen Hviidsminde blev drevet landbrugsmæssigt frem til 1962, hvor Kolding Kommune overtager den. Størsteparten af jordtilliggendet indgår herefter i kommunens byudvikling, medens gårdens bygninger står ubenyttede over en årrække.

Bygningsfredningen kunne ikke forhindre frasalget af jordtilliggendet. Men dermed forsvandt grundlaget for at opretholde Hviidsminde som fredet landbrugsejendom. Skulle gården have bevaret denne status, måtte avlsbygningerne enten have fået en ny anvendelse med jordbrugsmæssig tilknytning som for eksempel rideskole eller være overgået til museumsbrug. Disse alternativer har åbenbart ikke foreligget.

Tabet af Hviidsminde som bygningsfredet landbrugsejendom er således stiltiende blevet accepteret. Det rejser spørgsmålet, om der blandt de øvrige bygningsfredede landbrug er nogen, som i deres kulturhistoriske og arkitektoniske værdigrundlag repræsenterer det samme som Hviidsminde. Er det ikke tilfælde må det ud fra et "husholdningssynspunkt" være en opgave for fredningsmyndigheden, at finde en ejendom som med hensyn til beliggenhed, størrelse, karakter, produktionsgrundlag m.v. kan opveje tabet.

2. Hviidsminde blev fredet i 1949 i klasse B. I forbindelse med den første konkrete byggesag i 1981 bliver fredningsmyndigheden opmærksom på, at en tidligere ejer har gennemført forskellige bygningsarbejder i laden. Ændringerne skulle have været anmeldt til fredningsmyndigheden, som dog ikke kunne modsætte sig dem, da det drejede sig om indvendige bygningsarbejder i B-fredede bygninger. Forholdet illustrerer en problematik, som gør sig gældende ved flere tidligere B-fredede bygninger: at træk eller værdier i bygningernes indre er gået tabt lidt efter lidt.

3. I Hviidmindes tilfælde mistes først det agrare produktionsgrundlag og derefter nogle af de træk, som karakteriserer driftsbygningerne. Det kunne derfor diskuteres, om driftsbygningerne fortsat burde være fredede efter 1981.

For så vidt var spørgsmålet aktuelt på daværende tidspunkt, da der i forbindelse med ændringen af bygningsfredningsloven i 1979 skete en sammenlægning af de to fredningsklasser. I forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget gav miljøministeren tilsagn om, at Fredningsstyrelsen efter lovens gennemførelse ville påbegynde en gennemgang af de ca.150 B-fredede landejendomme, som ikke var omfattet af bevaringsdeklaration, med henblik på om der kunne ske ændringer af fredningernes omfang. Sigtet med gennemgangen skulle være, at belyse de tilfælde, hvor der kunne være behov for en præcisering af indholdet af en tidligere B-fredning til de dele af den B-fredede bebyggelse, som fredningsinteresserne særligt var knyttet til.

I Hviidsmindes tilfælde kunne en sådan præcisering strengt taget have ført til, at alene hovedbygningen opretholdt sin status som fredet bygning. På den anden side peger Bygningssynet på den væsentlige betydning det fine gårdsrum med laden fra 1805 har for den fredede helhed jf. det efterfølgende punkt. - I øvrigt er den lovede gennemgang ikke blevet foretaget.

4. Det er formentlig Hviidsmindes tilgængelighed ved afkørslen fra motorvejen og den bynære beliggenhed, der ligger til grund for ønsket om at etablere en hotelvirksomhed her. Og det afspejler muligvis tidsånden i 1960'ernes sidste halvdel, når en potentiel køber af en fredet ejendom kan få sig selv til at foreslå fredningen af anlægget helt eller delvis ophævet for at kunne gennemføre sine planer.

Til spørgsmålet om indretning af hotel i de tomme bygninger stiller Bygningssynet sig umiddelbart positivt. Der skulle ikke "være noget til hinder for, at gården indgik i et hotelkompleks, der netop måtte kunne udformes særligt attraktivt, når de fredede værdier udnyttes rigtigt." Men Bygningssynets realisme afspejler sig lige så klart i, at Synet er "indforstået med" og "parat til at forhandle" om de "ikke uvæsentlige bygningsforandringer", der kan komme på tale i forbindelse hermed.

I det motel- og restaurationsprojektet, som derefter bliver lagt frem, forudsættes avlsbygningerne nedrevet og hovedbygningen ombygget. Som begrundelse anfører arkitekterne, at avlsbygningerne er "umulige at benytte eller ombygge", og henviser yderligere til de problemer, der er omkring "bygningernes konstruktion, lofthøjde, funderingsforhold samt brandvæsenets forbud mod indretning af hotelværelser i stråtækte bygninger".

Bygningssynet tager ikke stilling til argumenterne og afviser projektet kort og klart: "Synet må tillægge det væsentlig betydning for fredningen, at det fine gårdsrum med laden fra 1805 opretholdes, og at man følgelig ikke kan godkende det fremsendte forslag."

5. Da en ny potentiel køber i 1981 vil indrette en fremstillings- og salgsvirksomhed for modevarer ansøges om principiel godkendelse af en ændret brug af bygningerne. Arkitekten skriver: "Der kan ikke være uenighed om, at landbrugsbygningerne fortrinsvis bør have deres funktion og økonomiske basis ved deres egentlige bestemmelse, men når dette er for sent, må det næstbedste være, at bygningerne får en ny erhvervsfunktion og dermed økonomisk basis, der kan sikre deres fortsatte bevarelse." Mere præcist kan det ikke udtrykkes. Spørgsmålet er nu blot, hvordan?

Avlsbygningerne tænkes indrettet til tegnestue, modelværksted, systue, pakkeri og lager uden væsentlige ændringer af bygningernes ydre. Hovedbygningen skal benyttes til repræsentative formål og som bolig. Fredningsstyrelsen svarer, at man ikke vil modsætte sig den ændrede brug, blot "der ikke foretages væsentlige bygningsmæssige indgreb tag, fag og bærende indre konstruktioner." Man kan sige, at Fredningsstyrelsen er mere reserveret i sin udmelding, end Bygningssynet var det tidligere.

Efterfølgende giver Fredningsstyrelsen tilladelse til, at virksomhedens forskellige aktiviteter samles i laden, bygning C. Stueplanet opdeles af lette vægge i overensstemmelse med den indre fagdeling. I portåbningerne indsættes glaspartier, som til gårdsiden får oplukkelige porte i facaden.

6. Et nyt ejerskifte fører i 1985 til ønsket om at indrette kursuscenter i driftsbygningerne. I den tidligere stald (D) og i den tidligere garagebygning (B) tænkes indrettet værelser, medens laden (C) skal fungere som foredragssal og kantine. Ladens indre konstruktion, med fag af skråtstillede stolper fra gulvmidte til tagspær, vil blive taget bort for at skabe anvendelige store rum.

Fredningsstyrelsen kan godkende indretningen af bygningerne, og man drøfter udformningen af nye vinduer og interiørernes karakter. Umiddelbart efter stilles byggesagen i bero.

7. Da den genoptages to år senere, er det med et forslag til en helt ny - og original - bærende tagkonstruktion i bygning C. Den består af limtræsbuer fastgjort med beslag på stålsøjler, der er skåret ind i bygningens vægge. Planstyrelsen accepterer forslaget.

I forbindelse med opstillingen af den ny tagkonstruktion drøftes murkronens udformning. Arkitekten har tænkt sig trapez-formede stik over gårdsidens porte. Planstyrelsen foreslår buede stik. Efter nogen korrespondance med tekniske anvisninger på, hvordan et bueformet stik snøres op, bliver de buede stik udført.

Med hensyn til interiøret i bygning C forlanger styrelsen blandt andet, at gulvbelægningen " skal udføres som enten klinke/murstensbelægning eller bræddegulve i massiv fyr eller Pitspine i en bredde på min. 6"."

Man kan sige, at fredningsmyndigheden har behandlet ændringen af tagkonstruktionen fordomsfrit. Ønsket om buede stik over portåbningerne forekommer at være en arkitektonisk rigtig løsning. At det skulle være nødvendigt at give tekniske anvisninger på opsnøringen, afspejler en vigende håndværksmæssig kunnen. Kravene til udformningen af interiøret i den store bygning viser fredningsmyndighedens omhu for detaljen.

8. Da byggesagen påny genoptages i efteråret 1990, er det med en ny bygherrerådgiver. Han stiller spørgsmål ved den vinduesudformning, der tidligere har været aftalt som torammede med torudede rammer, idet han finder "klassicistiske beboelsesvinduer malplacerede i avlsbygninger." I stedet foreslår han et étrammet uopdelt vindue med buet overkant som standardvindue. I øvrigt følger indretningen af bygningerne det tidligere godkendte projekt.

Planstyrelsen forelægger byggesagen for Det Særlige Bygningssyn til udtalelse. Bygningssynet kan fuldt ud tilslutte sig ombygningen og istandsættelsen af avlslængerne, ligesom Bygningssynet fuldt ud kan tiltræde udformningen af nye vinduer og portpartier.

Det er meget sent i byggesagens forløb, at Planstyrelsen inddrager Det Særlige Bygningssyn. På den anden side har Bygningssynet blot en rådgivende rolle i byggesager. Forelæggelsen afspejler måske en vis usikkerhed hos styrelsen. Kan ændringerne i avlslængernes indre og ydre accepteres, og hvordan løses uenigheden med arkitekten om de nye vinduers og portes udformning. Bygningssynet følger arkitektens forslag, hvilket dog ikke rokker ved, at Bygningssynet giver sin støtte til den administrative linie, som styrelsen har fulgt i sagen.

9. Imidlertid opgiver ejeren i 1991 planerne om et kursuscenter og ønsker nu bygningerne indrettet til kontorvirksomhed. Bygningerne B og D får storrums-karakter med installationsrum ved gavlene. På lofterne indrettes arkiver uden dagslysindtag. I bygning C opretholdes det store rum, hvor der dog indlægges en balkon i den nordligste del. Under balkonen indrettes reception og køkken, hvorfra et trappeløb fører op til et serveringsareal på balkonen.

Planstyrelsen har ikke noget at indvende mod indretningen af bygningerne B og D og vil "for så vidt ikke modsætte sig" den skitserede indretning af bygning C. Styrelsen mener dog, "at der bør kunne tilvejebringes nogle mere overbevisende løsninger" specielt med hensyn til placeringen af trappen til balkonen, som er foreslået placeret "midt i den naturlige ganglinie".

Ejeren ønsker imidlertid forslaget gennemført som skitseret, og argumenterer med, at trappen kan bruges som talerstol i forbindelse med foredrag m.v. Planstyrelsen tager derefter forslaget til efterretning.

10. Man kan mene, at der med storrums-indretningen er opnået en god arkitektonisk udformning af de tidligere avlsbygningers indre. Bygningerne bliver de enkle rammer om den aktivitet, der nu skal finde sted. Ved at afstå fra dagslysindtag til arkiverne på loftet i bygning B og D, fastholdes de ubrudte tagflader. Balkonen i bygning C svækker i nogen grad indtrykket af den markante ny tagkonstruktion.

Set i forhold til de tidligere anvendelses- og ombygningsforslag forekommer indretningen af de tidligere driftsbygninger til kontorvirksomhed således at være det mest overbevisende. Men det er klart, at bygningerne i det ydre har mistet deres præg af landbrugsbygninger. Selvom hovedformen er bevaret, afslører de nye vinduer og porte med al tydelighed, at en ny funktion har taget over.

Sammenfattende kan man sige, at Hviidsminde som helhed med hovedbygning og avlslænger omkring en gårdsplads fortsat repræsenterer både arkitektoniske og kulturhistoriske fredfningsværdier. Det er en smuk, karakterfuld og velbevaret ældre ejendom. Men det er ikke længere en fredet landbrugsejendom.