Gåsemandens Gård

Galgebjergvej 20
Matr. nr. 54a, Nr. Bork By, Nr. Bork
Egvad Kommune, Ringkøbing Amt

Fredningsforhold
1995: Det firelængede husmandssted samt laden og det dermed sammenbyggede motorhus nord for gården.
1998: Bevaringsdeklaration i.h.t. bygningsfredningsloven

Identifikation:
Bygning 001: stuehus (sydlængen)
Bygning 002: staldlænger (vest- nord- og østlænge)
Bygning 003: lade (nord)
Bygning 006: motorhus (nord)

Fig 1: Oversigtstegning af gårdanlægget

Beskrivelse
I 1760 købte hovbønderne og fæstehusmændene under Grubbesholm herregården og udstykkede dens jordtilliggende mellem sig. Af arkivalierne fremgår, at ejendommen på Galgebjergvej var bebygget omkring 1790, og på det første matrikelkort fra 1818 er angivet en enkelt længe.

Det nuværende firefløjede anlæg, med fire sammenbyggede længer omkring en 25 m2 stor gårdsplads, dateres til midten af 1800-årene. Alle bygningerne fremtræder i blank mur af røde sten og med stråtag. Anlægget følger de vestjyske gårdes hoveddisposition med stuehus mod syd, stald mod vest, lade mod nord og portlænge mod øst.

Omkring 1910 er stuehuset forlænget med et fag mod vest samtidig med, at der blev indrettet en aftægtsbolig mod øst. Stuehusets rumudstyr er velbevaret fra opførelsestidspunktet, og som helhed står gården uændret fra slutningen af 1800-årene

Den landbrugsmæssige udvikling i begyndelsen af 1900-årene afspejler sig i, at laden delvis indrettes til stald og, at der i 1914 opføres en ny lade nord for den gamle. Omkring 1920 opføres et motorhus som erstatning for en hestegang.

Benævnelsen "Gåsemandens Gård" skyldes, at ejendommens ejer i perioden 1952-1990, Sigfred Christensen, ernærede sig ved et betydeligt gåsehold.

Fig 2: Gåsemandens Gård omkring 1910 (SEM)

Fredningssagen
I midten af 1970'erne var Skjern-Egvad Museum blevet opmærksom på ejendommen, og da Sigfred Christensen dør i november 1990 uden at efterlade sig arvinger, reagerer museet.

I forbindelse med skifterettens behandling af boet henstiller museet, at ejendommen ikke udbydes til salg, men at den overgår til Skov- og Naturstyrelsen efter bestemmelserne i "Cirkulære om arv, der tilfalder staten". Museet argumenterer med, at "gården har stor kulturhistorisk værdi og bør søges bevaret som et kulturhistorisk monument for den traditionelle vestjyske bygningskultur." Samtidig tilkendegiver museet, at man er indstillet på at påtage sig et medansvar for bygningernes fremtidige drift og vedligeholdelse, ligesom man overfor Planstyrelsen vil rejse spørgsmålet om en eventuel bygningsfredning.

I 1991 tilfalder ejendommen Skov- og Naturstyrelsen, som udlejer den til Skjern-Egvad Museum. Året efter overgår ejendommen ved et mageskifte til Egvad Kommune.

På museets forespørgsel oplyser Planstyrelsen i februar 1992, "at ejendommen er medtaget i den registrering og undersøgelse af bevaringsværdig ældre landbebyggelse i Ringkøbing Amt, som for tiden pågår. Undersøgelsen har til formål at udpege mulige emner for bygningsfredning."

Museet gennemfører nu en række nærmere undersøgelser af ejendommen. I rapporten "Gåsemandens gård i Nr. Bork" fra januar 1992 kategoriseres denne som "et tidligere hedehusmandssted i et typisk vestjysk fjordsogn, hvor heden blev opdyrket 60-70 år senere end i hedesognene længere inde i landet." I rapporten formulerer museet sine planer for ejendommen: "som museum i sommersæsonen og som historisk værksted for besøgende skoleklasser i resten af året."

På museets foranledning gennemføres forskellige bygningsarbejder. Skorstenspiberne nedtages af sikkerhedsmæssige grunde og en tilbygning mellem nordlængen og laden sløjfes tillige med et udhus nord for denne. I maj 1993 foreslår museet, at gården fredes, da der nu er gået "ca. 2½ år, uden en meget påtrængt restaurering har kunnet blive sat i gang".

Fig 3: Gården set fra øst før tilbygningen mellem nordlængen og laden sløjfes, udateret (SEM)

Ved årsskiftet 1993/94 afslutter Planstyrelsen sin temagennemgang af landbebyggelsen i Ringkøbing Amt. Denne får Det Særlige Bygningssyn forelagt i april 1994, herunder forslaget om fredning af Gåsemanden Gård. Og som det er praksis, har Planstyrelsen, som Bygningssynets sekretariat, formuleret et forslag til Bygningssynets indstilling:

"Bygningssynet finder, at det firelængede husmandssted har de arkitektoniske og kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en fredning. Husmandsstedet er næsten uændret fra slutningen af forrige århundrede. Synet finder imidlertid, at muligheden for at bevare ejendommens fredningsværdier afhænger af, om husmandsstedet fremover kan anvendes som museum, da en anvendelse til bolig må formodes at medføre begrundede ønsker om så gennemgribende udskiftninger og ændringer, at bygningen ikke længere vil indeholde væsentlige fredningsværdier."

Af beslutningsreferatet fra mødet fremgår:

"Bygningssynet finder, at det firelængede husmandssted har de arkitektoniske og kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en fredning. Husmandsstedet er næsten uændret fra slutningen af forrige århundrede. Bygningssynet finder endvidere, at laden fra 1914 og det dermed sammenbyggede motorhus fra 1920 nord for gården, begge opført i grundmur med fast pladetag, har de særlige kulturhistoriske kvaliteter, der kan begrunde en fredning af bygninger under 100 år gamle. De to bygninger er karakteristiske tilføjelser og indgår som vigtige dele af den samlede fredningsværdige bygningshelhed".

Skov- og Naturstyrelsen træffer beslutning om fredning den 6. juni 1995.

Under forløbet af fredningssagen har restaureringsafdelingen på Arkitektskolen i Århus udført en opmåling og en bygningsarkæologisk undersøgelse af Gåsemandens Gård.

Restaurering eller flytning
Skov- og Naturstyrelsen anmoder i december 1996 arkitekt Erik Einar Holm om at yde konsulentbistand i forbindelse med restaurering og istandsættelse af bygningsanlægget.

I september 1997 indkalder museet til "Møde vedrørende restaurering / flytning af Gåsemandens Gård". Konsulenten vil fremlægge sit restaureringsforslag, og arkitekt Leif Hansen fra Frilandsmuseet i Lyngby vil orientere om procedure og omkostninger ved en eventuel flytning af gården til Fahl Kro. I en udtalelse anslår Leif Hansen, at en flytning vil komme til at koste ca. 4-5 mio. kr.

Der foreligger ikke referat fra mødet, men den 12. november 1997 ansøger konsulenten på museets vegne om "tilladelse til at gennemføre en istandsættelse / restaurering af de fredede bygninger".

Konsulenten anfører, at: "der vil blive lagt vægt på at gennemføre projektet med høj grad af bevaring og istandsættelse, hvilket muliggøres af den fremtidige anvendelse som besøgssted under Skjern-Egvad Museum." Arbejdets art og omfang fremgår af en redegørelse, hvori der også er opstillet en beregning af udgifterne, som forventes at ville udgøre 2,6 mio. kr. På baggrund heraf søges om størst muligt økonomisk støtte.

Den 25. marts 1998 meddeler Skov- og Naturstyrelsen tilladelse efter bygningsfredningslovens § 10 til de påtænkte byggearbejder under forudsætning af, "at istandsættelsen og restaureringen udføres under projektansvar, ledelse og tilsyn af arkitekt m.a.a. Erik Einar Holms Tegnestue." Samtidig giver styrelsen tilsagn om økonomisk støtte. På baggrund af et skøn over de støtteberettigede udgifter på ca. 2,8 mio. kr. incl. moms vil styrelsen yde et tilskud på 930.000 kr. til arbejdets gennemførelse. Forudsætningen for tilsagnet er, at der tinglyses en særlig bevaringsdeklaration i henhold til bygningsfredningsloven § 15. Denne tinglyses 18. august 1998.

Redegørelsen
Konsulentens redegørelse, dateret 22. oktober 1997, er udarbejdet "med henblik på at angive retningslinier for en bevaring og istandsættelse".

"Efter gennemgangen… kan jeg kun støtte bestræbelserne på at sikre og bevare anlægget på stedet. Dette skal efter min mening tages helt bogstaveligt, sådan at man som hovedprincip overalt, hvor det er teknisk muligt og ikke i konflikt med den fremtidige anvendelse, sætter i stand og udbedrer frem for at nedtage og genopbygge, endsige rekonstruerer eller fører tilbage.

Ud over at være et godt udtryk for en vestjysk gårdtype fra sidste halvdel af forrige århundrede repræsenterer Gåsemanden Hus en stor bevaringsværdi i den fortælling, der ligger i de mange spor af små og store ændringer, gården har gennemgået og som har resulteret i det indholdsrige billede, vi kender i dag.

Fredningen omfatter ikke kun den firelængede gård men medtager også den nye lade fra 1914 og maskinhuset fra 1925. Dette er et udtryk for, at man har tillagt de bygningshistoriske og kulturhistoriske aspekter stor betydning."

Konsulenten kommer herefter ind på overvejelserne om flytning af bygningerne:

"Det har været drøftet at flytte gården til Fahl Kro for at vinde en besparelse i driftsudgifterne. Jeg vil fraråde denne løsning af flere grunde: Bygningerne er fredede, og man vil næppe opnå tilladelse til at nedbryde en fredet bygning med henblik på genopførelse et andet sted. Ved en nedtagning og genopførelse vil det ikke på troværdig vis være muligt at flytte alle de bygningshistoriske spor med, som netop er en væsentlig del af gårdens bevaringsværdi. Endelig må en flytning … forventes at blive væsentlig dyrere end en istandsættelse på stedet."

Konsulenten vurderer herpå opgavens muligheder:

"Planerne om at gøre Gåsemandens Hus til et kulturhistorisk besøgssted … giver ideelle muligheder for at gennemføre en nænsom bevaring, idet der ikke - som ved så mange andre funktioner - stilles store krav om modernisering, isolering, udbygning af de tekniske installationer m.v. Det vil være muligt stort set at bevare stedet med dets afvigelser fra det fuldkomne og med den høje grad af troværdighed /autenticitet.

Bygningerne - navnlig gårdens fire gamle længer - er i ringe stand og trænger til istandsættelse. Der er partier, der er så nedbrudte og byggeteknisk i så dårlig stand, at en fornyelse/genopbygning vil være nødvendig. Således er det helt uomgængeligt nødvendigt at gennemføre omfattende arbejder på bygningernes tage, spærværk og bjælkelag og på ydermurene og deres vinduer, døre, luger og porte. Istandsættelsesarbejderne kan med fordel opdeles i to etaper, hvor den første omfatter arbejdet med at sikre bygningerne på tag og fag og stabilisere hovedkonstruktionen, mens den anden omfatter indretning og udstyr.

Af vedlagte tegninger nr. 1 og 2 fremgår det, at laden fra 1914 og maskinhuset fra 1925 er foreslået inddraget i anlæggets fremtidige indretning med de funktioner, som dårligt kan indpasses i det firefløjede, gamle anlæg. Laden fra 1914 foreslås anvendt som samlings- og introduktionsrum for større grupper - her tænkes især på skoleklasser. Maskinhuset er foreslået indrettet til personalerum og toilet m.v.

Opførelse af en ny ankomstbygning er bevidst undgået for at bevare billedet af det fritliggende bygningsanlæg i et åbent landskab. Kan en ny ankomstbygning ikke undværes, bør den placeres så østligt som muligt."

Fig 4: Tegning nr.1 (EEH)

Fig 5: Tegning nr.2 A (EEH)

Fig 6: Tegning nr.2 B (EEH)

Tegning nr. 1 og nr. 2
I redegørelsen henvises til to tegninger. På tegning nr.1 er anført bygningshistoriske oplysninger, medens tegning nr.2 (her nr.2 A og 2 B) indeholder hovedretningslinier for istandsættelsen.

I den generelle kommentar anføres: "Det firelængede anlæg istandsættes med opretholdelse af den nuværende indretning og det nuværende udstyr. Dog påregnes centralvarmeanlægget sløjfet og køkkenildsted/bageovn genskabt i rum 3-4, hvis tilstrækkeligt sikre spor kan findes".

Den firelængede gårds vestside "istandsættes uændret, nordlængens vestgavl forankres". Gårdens nordside "istandsættes uændret, vestlige parti forankres, østlige parti m. puds må evt. ommures". Østsiden "istandsættes uændret, eventuelt genskabes nordlængens halvvalm, der sløjfedes så sent som omkr. 1960", og sydsiden "istandsættes uændret, skorstenspiber genopføres".

Motorhuset
I april 1999 ansøger konsulenten om tilladelse til indretning af personalerum og toilet i maskinhuset.

"Maskinhuset er en bygning med ½-stens ydermure, forankret til et indvendigt stolpeskelet, der bærer et spinkelt, svagt hældende tagværk af halvtømmer, på hvilket der er oplagt pandeplader. Gulvniveauet ligger under det omgivende terræn. Den nye indretning af maskinhuset indebærer, at bygningens gulv, ydermure og tag må isoleres. Derfor udføres en ny isoleret gulvkonstruktion og nye indvendige skalmure. "For at opnå en anstændig rumhøjde og samtidig kunne udføre en isoleret tagkonstruktion foreslås det, at taget hæves og samtidig give taget større hældning, svarende til ladebygningens taghældning."

Imidlertid stiller den lokale bygningsmyndighed krav om en anden indretning, og efter aftale med Skov- og Naturstyrelsen revideres projektet.

Sagen afsluttes
I januar 1999 oplyser konsulenten at byggesagen er forsinket, da "istandsættelsen først kunne påbegyndes i september 1998" og beder derfor om udsættelse af fristen for byggeregnskab. Skov- og Naturstyrelsen forlænger fristen til 1.oktober 1999

Den 25. juni 1999 åbner gården, og den 28. september 1999 foreligger en revisorpåtegnet slutopgørelse, der viser, at de anslåede omkostninger til istandsættelsen har holdt stik. Som afslutning på sagen fremsender konsulenten rapporten: "Gåsemandens Gård - Istandsættelse, sep-tember 1998 - juni 1999, Foto og Tegninger".

GÅSEMANDENS GÅRD IDAG:

Fig 7: Gården i landskabet set fra sydvest 2001

Fig 8: Vest- og nordlige staldlænge 2001

Fig 9: Stuehuset med den nyanlagte have set fra sydøst 2001

Fig 10: Laden og gåsehold 2001

Fig 11: Porten med kik til den indre gård 2001

Fig 12: Den indre gård 2001

Fig 13: Nyt tagværk i vestlængen 2001

Fig 14: Stalden i vestlængen efter istandsættelsen 1999 (EEH)

DISKUSSION

1. Gåsemandens Gård var næppe blevet bevaret uden Skjern-Egvad Museums indsats. Lokalmuseets styrke er at kende stederne og løbende være ajour omkring ejerforhold m.v. Det muliggør hurtig ageren, når tiden er inde. På den anden side må museet udvise takt, når det drejer sig om fremme af "egne interesser". Museumsinspektør Kim Clausen nævner i sin rapport "Gåsemandens Gård i Nr. Bork", at han, i de ti-femten år han holdt stedet under observation, kun havde været inviteret indendørs en enkelt gang.

Fredningsmyndigheden er henvist til at anvende en systematisk arbejdsmåde, når det drejer sig om at finde bygninger og anlæg, der kan være potentielle fredningsemner. Gåsemandens Gård var indkredset i temagennemgangen af "ældre landbebyggelse i Ringkøbing Amt", som museet i øvrigt havde ydet bidrag til. Men arbejdet med større systematiske gennemgange tager tid. Og når Skjern-Egvad Museum alligevel foreslår fredning af Gåsemandens Gård, er drivkraften utålmodighed og en - ikke ubegrundet - nervøsitet for gårdens fortsatte beståen.

2. Planstyrelsens forslag til fredningsindstilling omfatter kun det firelængede bygningsanlæg. Samtidig kæder Planstyrelsen "muligheden for at bevare ejendommens fredningsværdier" sammen med, at "husmandsstedet fremover kan anvendes som museum". En nutidig anvendelse af bygningerne til boligformål vil efter styrelsens opfattelse indebære så store ændringer, at væsentlige fredningsværdier vil gå tabt.

Planstyrelsen sætter således fokus på det fredningsfagligt sikre og prioriterer de gamle bygninger. Dertil føjes så argumentet til støtte for Skjern-Egvad Museums planer om brug af bygningerne til museumsformål. Man undrer sig over, at det skulle være nødvendigt, når gården ejes af kommunen og allerede administreres af museet.

3. Det Særlige Bygningssyn indstiller imidlertid det samlede bygningsanlæg til fredning. Det gamle firefløjede anlæg indstilles af arkitektoniske og kulturhistoriske grunde og under henvisning til, at husmandsstedet "er næsten uændret fra slutningen af forrige århundrede". De nyere bygninger - motorhuset og laden - indstilles på baggrund af disses "særlige kulturhistoriske kvaliteter". Dette uddybes med "at de to bygninger er karakteristiske tilføjelser og indgår som vigtige dele af den samlede fredningsværdige bygningshelhed".

Bygningssynet foretager her en arkitektonisk og kulturhistorisk helhedsvurdering med hovedvægten er lagt på de kulturhistoriske aspekter. Når benævnelsen "særlige" anvendes i indstillingen af motorhuset og laden, er det en formalitet. De to bygninger er ikke hundrede år gamle og opfylder derfor ikke det almindelige alderskriterium for fredning.

4. Det kulturhistoriske indtager en fremtrædende plads både i Skjern-Egvad Museums fredningsforslag og i Det Særlige Bygningssyns vurdering af fredningsværdien. Det kan derfor undre, at museets nedtagning af tilbygningen mellem nordlængen og laden og af udhuset nord for denne, ikke bliver påtalt. Selvom disse bygningselementer har været byggeteknisk klamp og i ringe stand, har tabet af dem svækket gårdens "autenticitet" som tidligere fungerende landbrugsejendom frem til 1990. Man får det indtryk, at museet i praksis har bøjet begrebet autenticitet, for at tydeliggøre "den gamle gård" eller for at undgå eventuelle senere diskussioner.

5. Betragtes autenticitet som et væsentlighedskriterium i bygningsbevaringen, forekommer alene tanken om en eventuel flytning af Gåsemandens Gård nærmest kættersk. Ikke desto mindre rejses spørgsmålet på det første møde, hvor interessenterne i museumsprojektet er samlet. Tilsyneladende er det driftsøkonomiske overvejelser, der ligger til grund for ønsket om en eventuel flytning af gården til Fahl Kro. Om det er eftertanken, eller det forhold, at en bevaring på stedet i anlægsfasen vil være billigere end en flytning, der bliver udslagsgivende, kan der kun gisnes om. I al fald får Gåsemandens Gård lov til at blive stående.

6. I sin redegørelse for "retningslinier for en bevaring og istandsættelse" kommer arkitekten også ind på spørgsmålet om autenticitet. Efter hans opfattelse vil planerne om at gøre Gåsemandens Gård til et "kulturhistorisk besøgssted" give "ideelle muligheder for at gennemføre en nænsom bevaring". For som han siger: "Det vil være muligt stort set at bevare stedet med dets afvigelser fra det fuldkomne og med den høje grad af troværdighed / autenticitet."

Ønsket om at fastholde autenticiteten udmøntes i en bevaringsstrategi, hvor "man som hovedprincip … sætter i stand og udbedrer frem for at nedtage og genopbygge, endsige rekonstruerer eller fører tilbage." På den anden side vil det med hensyn til gårdens fire gamle længer være "helt uomgængeligt nødvendigt at gennemføre omfattende arbejder på bygningernes tage, spærværk og bjælkelag og på ydermurene og deres vinduer, døre, luger og porte."

Fig 15: Nordlængens vestgavl under genopmuring 1998 (EEH)

Allerede på tegningen, der konkretiserer bevaringsstrategien, bemærkes - udover den gennemgående vending "istandsættes uændret" - at nordlængens halvvalm, som blev sløjfet i 1960 efter stormskade, "eventuelt genskabes". Det bliver den, og samtidig erstattes gavlens nyere staldvinduer af vinduer af ældre type. Tillige genopmures stuelængens to skorstene.

Den rekonstruerede gavl med halvvalm kan forsvares med henvisning til, at den rejste gavl blot var et - om end tredive år langt - intermezzo. Derimod kan der rejses tvivl om de ny staldvinduer, som er placeret i rum, der i gårdens sidste aktive fase var beboelse.

7. Hvor den valgte bevaringsstrategi for det gamle firefløjede anlæg er entydig restaurering, går arkitekten anderledes frit til motorhuset, hvori der skal indrettes personalerum og toilet. Arkitekten har fra begyndelsen været klar over bevaringsstrategiens begrænsning, når han skriver, at "man som hovedprincip overalt hvor det er teknisk muligt og ikke i konflikt med den fremtidige anvendelse sætter i stand…". For at opnå den fornødne rumhøjde i motorhuset, rejses halvtaget til samme hældning som tagfladen på laden, men nok så radikalt vendes tagfladen, så den får fald ind mod de gamle bygninger.

Indtrykket af det forhøjede motorhus er harmonisk i slippen ind mod gården. Men set udefra marken forekommer den høje væg forkert i sammenligning med tidligere, hvor helheden ligesom var mere afrundet og som sådan mere forståelig i det åbne og vind omsuste landskab. Den nye lade er endnu ikke indrettet. Ved at disponere motorhuset og laden til serviceformål omgår arkitekten et ønske om en ny ankomstbygning. En sådan vil under alle omstændigheder skæmme helheden.

Fig 16: Gården set fra nordvest med laden og det tidligere maskinhus 1997 (EEH)

Fig 17: Gården set fra nordvest efter istandsættelsen med ombygget maskinhus 1999 (EEH)

8. I sagen findes kun få bygningstegninger af detaljer. Til gengæld har bevaringsstrategien gjort det muligt løbende at undersøge og tage mål af de bygningsdele, som det kan være nødvendigt helt eller delvis at udskifte. Det forudsætter dygtige håndværkere, der er fortrolige med traditionel byggeskik, og en omhyggelig ledelse af byggepladsen. Disse forudsætninger har været opfyldt her.

9. Man må konkludere, at de fire gamle længers bygningsmæssige autenticitet er blevet fastholdt ved den valgte bevaringsstrategi - restaurering. Alt brugbart materiale er bibeholdt, og de nødvendige udbedringer og fornyelser er udført på traditionel håndværksmæssig vis. Bygningerne fremtræder i alt væsentligt uændrede i det ydre. Ligeledes står det indre bevaret. Der er ikke tilført nye bygningselementer som isolering, moderne tekniske installationer m.v.

Dokumentationen af selve byggeprocessen giver et godt billede af arbejdernes omfang. Det er således muligt at afgøre, hvilke bygningsdele, der er oprindelige, og hvilke byggematerialer og konstruktioner, der er istandsat eller fornyet.

10. Man kan undre sig over, at byggesagen - der trods den valgte bevaringsstrategi griber væsentligt ind i bygningerne - ikke har været forelagt Det Særlige Bygningssyn til udtalelse. Dette skal formentlig ses i lyset af styrelsens krav om, at istandsættelsesprojektet skulle forestås af en restaureringskyndig arkitekt. I denne forbindelse bemærkes, at der ikke på noget tidspunkt i sagsforløbet optræder uenighed end sige diskussioner mellem arkitekt og myndighed om, hvordan istandsættelsen bør gribes an. Der har i høj grad været tale om restaureringsfaglig konsensus.

11. Men billederne fra istandsættelsesprocessen viser med al tydelighed, at "sommerfuglestøvet" er blæst bort i vinden. Restaurerede bygninger kommer ofte til at se for pæne - og undertiden nærmest nye - ud, når håndværkerne er færdige. Først om nogle år, vil materialernes almindelige forfald og patinering give bygningerne, deres "gamle" udseende tilbage.

Der vil være forskellige forventninger til et restaureringsarbejde. Museumsmanden ser gerne så meget som muligt af "sommerfuglestøvet" bevaret. Arkitekten har først og fremmest bygningens fortsatte beståen i tankerne. Sammen med de udførende håndværkere er han tvunget til at gå håndfast til værks, og man skal løbende under restaureringsprocessen træffe valg, der bliver afgørende for resultatets lødighed. Derimod vil lægmand som regel være fuldt tilfreds med, at de gamle bygninger bliver bragt på fode igen, og henrykt over, hvor smukt resultatet fremtræder.

Fig 18: Den istandsatte gård set fra sydøst 1999 (EEH)

12. Gamle bygninger er en kilde til forståelse af fortiden. Gåsemandens Gård er derfor omhyggeligt dokumenteret, inden bygningsarbejderne blev iværksat. Hvad der overhoved har kunnet uddrages af historisk kildeværdi, er blevet det. Man kan sige, at gårdens videnskabelige potentiale er blevet udnyttet fuldt ud før og under restaureringen.

Efterfølgende er gården taget i brug som museum og således blevet gjort tilgængelig for offentligheden. Den museale brug har eksponeret gårdens fortælleværdi for lægmand. Man kan sige, at den ny brug har "fremkaldt" gårdens pædagogiske potentiale.