Betragtning over handlingsplanbegrebet
Handlingsplanen er således tænkt som en analyse af brugsmuligheder
og de deraf afledte bygningsmæssige konsekvenser inden for
de begrænsninger, som opretholdelsen af fredningsværdierne
sætter.
Allerede betegnelsen "handlingsplan" giver derfor et
forståelsesmæssigt problem. En "plan" er normalt
udtryk for, at der er truffet beslutning om, at noget skal sættes
i værk; og en plan skal som regel gennemføres inden
for et afgrænset tidsrum og inden for en given økonomisk
ramme. Som "handlingsplanen" er defineret i bygningsfredningsloven,
er den ikke en plan.
Det er fredningsmyndigheden - i givet fald på opfordring
af ejeren af den bygning, som påtænkes fredet eller
allerede er fredet - der iværksætter og afholder udgifterne
til udarbejdelsen af en handlingsplan. Det rejser spørgsmålet
om handlingsplanens status. Er den blot nogle ideer og tanker, der
lægges frem, eller er den en form for aftale, som ejeren -
eller en senere ejer - kan henholde sig til, når han engang
vil bruge bygningen på anden måde?
Som nævnt kan en handlingsplan udarbejdes i forbindelse med
gennemførelsen af en fredning. Handlingsplanen vil da kunne
indgå som et bidrag i argumentationen for eller imod en fredning.
En ejer, der ikke er interesseret i at få sin bygning fredet,
vil affærdige handlingsplanens forslag til brugsmuligheder
som urealistiske og underbygge sin modstand mod fredningen med henvisning
hertil. Fredningsmyndigheden vil omvendt fremføre, at handlingsplanen
har vist, at bygningen kan bruges til mange forskellige formål,
hvorfor fredningen ikke - eller blot i beskedent omfang - vil begrænse
ejerens dispositionsmuligheder. Endnu har handlingsplanen ikke været
afprøvet i denne sammenhæng.
Ved allerede fredede bygninger kan handlingsplanen betragtes som
en fri øvelse, hvor ejeren får ideer med hensyn til
bygningernes brugsmuligheder og fredningsmyndigheden en referenceramme
for bygningsmæssige ændringer.
|