Sammenfatning af de tre eksempler

De tre handlingsplaner har haft samme sigte, nemlig at belyse nye muligheder for anvendelse af gårdenes driftsbygninger med respekt for fredningsværdierne.

Konsulenterne anskuer problematikken på to måder: I Snedinge og Villumgårds tilfælde opstilles en række fiktive funktioner, og de "nødvendige" bygningsmæssige indgreb, de vil medføre, illustreres. Ved Bidstrup undersøges, hvilke bygningsmæssige indgreb, bygningerne kan tåle set ud fra et arkitektonisk synspunkt. Nye funktioner, hvad det end måtte være, må indordne sig under de arkitektoniske principper.

Man kan sige, at handlingsplanerne for Snedinge og Villumgård først og fremmest retter sig mod ejerne, der her får ideer til driftsbygningernes fremtidige brug. Fredningsmyndigheden vil nok være mere interesseret i den arkitektoniske analyse på Bidstrup, som kan bidrage til afklaring af, hvad fredningsmyndigheden vil kunne tillade af bygningsmæssige ændringer - med andre ord fredningsmyndighedens tålegrænse. Det udelukker dog ikke, at den arkitektoniske analyse også kan være til nytte for ejeren og hans professionelle rådgiver.

Eksemplerne viser, at det er uundgåeligt, at fredningsværdierne bliver påvirket ved en ændret anvendelse af driftsbygningerne. På baggrund af de anvendelsesmuligheder, der er skitseret i handlingsplanerne for Snedinge og Villumgård, synes der at være to forhold, som overordnet har betydning.

Da den ny brug af driftsbygningerne gerne må være umiddelbart forståelig, vil det sige, at brugen skal forholde sig til stedets og bygningernes kontekst:

Stedets kontekst: Driftsbygningerne er opført som en del af et produktionsapparat. En fortsat jordbrugsmæssig tilknytning, hvor brugen af gårdens jordtilliggende danner basis for bygningernes anvendelse, må have første prioritet (havecenter, ridecenter, golfklub).

Bygningernes kontekst: Da der er tale om tidligere erhvervsbygninger, vil en fortsat erhvervsmæssig brug være ønskelig, især hvor denne brug ikke stiller større krav til bygningsmæssige ændringer (maskinsnedkeri, materialgård med værksteder). Derimod vil det være mere problematisk at indrette bygningerne til liberale erhverv og offentlige formål, hvor de bygningsmæssige ændringer ikke kan undgå at blive mere omfattende (kontorvirksomhed med storrumskontorer, sundhedscenter, forsamlingshus, hjemmearbejdskollektiv). Endelig peges der på en brug af bygningerne til forskellige boligformer (bofællesskab, ældreboliger, familie med plejebørn). Her vil der reelt ske en omkalfatring af de tidligere driftsbygninger.

Realismen i de anvendelsesmuligheder, der er foreslået i handlingsplanerne, afhænger blandt andet af gårdenes beliggenhed i forhold til bysamfund og infrastruktur. For eksempel vil forslaget om et ridecenter i Snedinge næppe kunne realiseres, da afstanden mellem gården og kundeunderlaget i de nærmeste byer er for stor. Et andet forhold er driftsbygningernes bygningstekniske kvalitet. De er alt overvejende opført som simple bygninger, og ofte har de i en periode stået helt eller delvis ubenyttede. Det indebærer, at en nødvendig genopretning og nyindretning til anden brug bliver meget omkostningskrævende, hvilket i praksis vil foringe mulighederne for genbrug.