Betragtning over handlingsplanens anvendelighed


De tre eksempler på handlingsplaner er udarbejdet af konsulenter. Det svarer i virkelighedens verden til, at fredningsmyndigheden engagerer en konsulent til at udarbejde en handlingsplan for en bygning eller et bygningsanlæg.

De tre konsulenter har løst opgaven ud fra hver deres forudsætninger og holdninger og med større eller mindre dristighed. Resultatet rejser nogle spørgsmål, der knytter sig til brugen af handlingsplanen som instrument.

Det grundlæggende spørgsmål er allerede nævnt: Er handlingsplanen en illustration af brugsmæssige muligheder med deraf afledte bygningsmæssige indgreb, eller er den en diskussion af mulige bygningsmæssige indgreb i bygningerne, som en fremtidig brug må indordne sig under?

Både de "afledte" og "mulige" bygningsmæssige indgreb repræsenterer konsulentens vurdering af, hvad bygningerne kan tåle uden fredningsværdierne antastes. Spørgsmålet er her, om de skitserede bygningsmæssige ændringer holder sig inden for fredningsmyndighedens tålegrænse. Gør de ikke det, kan fredningsmyndigheden ikke godtage handlingsplanen.

Set fra ejerens synspunkt, vil handlingsplanen repræsentere en "uvildig eksperts" vurdering af brugs-, ombygnings- og ændringsmuligheder. Handlingsplanen vil for ham være et oplæg til diskussion med fredningsmyndigheden. Det er først, når denne diskussion har fundet sted, og ejer og fredningsmyndighed er kommet overens, at handlingsplanen lever op til lovens intention om "et fælles grundlag for, hvad der fremtidigt kan ske uden at antaste fredningsværdierne".(min kursivering)

Man kan også anlægge det synspunkt, at handlingsplanen, som konsulenten udarbejder, bør illustrere fredningsmyndighedens tålegrænse for bygningsmæssige ændringer. Det vil sige, at handlingsplanen - i modsætning til oprindeligt tænkt - i første række bliver et redskab for fredningsmyndigheden til afklaring af, hvilke bygningsmæssige ændringer fredningsmyndigheden vil kunne tillade.

For ejeren kan handlingsplanen med sine illustrationer af forskellige anvendelsesmuligheder tjene til inspiration. Den praktiske nytte afhænger imidlertid af realismen i forslagene. Det er åbenbart, at mulighederne for genbrug af landbrugets driftsbygninger i sidste ende afhænger af ejerenes økonomiske formåen og initiativ.

Ved allerede fredede bygninger og bygningsanlæg er det sjældent aktuelt med de omfattende øvelser, som en handlingsplan indebærer. Her drejer det sig som regel om at fastlægge en strategi for, hvordan bygningerne kan opretholdes, eller om mulighederne for at realisere et konkret ønske til bygningernes anvendelse. Hvordan kan ejeren få indrettet en el-installatørforretning i de tidligere driftsbygninger uden fredningsværdierne lider overlast?